Tænketank under åben himmel

ARKIV 01.09.2017:
Musikskolefolket var der, og det samme var kulturministeren, da musikskoletænketanken fremlagde sin rapport på Kulturmødet Mors.

Af Martin Blom Hansen

Blæsten gik frisk over både Limfjordens vande og Kulturmødet Mors fredag 25. august og gav sit besyv med i debatten om de danske musikskoler. Kulturministeriets musikskoletænketank offentliggjorde rapporten om de danske musikskoler, og det foregik på en udendørs scene med larmende menneskemylder på Kulturmødets hovedstrøg på den ene side og ældreboliger på den anden side.

Budskabet kom dog klart igennem, og debatlysten blandt små 100 fremmødte blev ikke svækket af lidt vind i håret.

Præsentation af rapporten
Søren Bojer Nielsen, formand for tænketanken, lagde for med præsentationen – blandt andet med fokus på rapportens konklusion, at antallet af forskoleelever er dalet markant over de seneste godt 15 år, mens antallet af instrumentalelever har ligget nogenlunde konstant (se også nederst i artiklen her).

En række af tænketankens øvrige medlemmer supplerede med gennemgang af nogle af rapportens vigtigste resultater og pointer. (Se mere her om rapporten.)

Nina Ulf Jørgensen, generalsekretær i DAMUSA, præsenterede de dele i rapporten, der handler om behovet for uddannelse og de kvalifikationer, der er brug for i det øgede samarbejde mellem musikskoler og folkeskole/dagtilbud. Herunder også et punkt, hvor tænketanken er gået en anelse videre end det formelle kommissorium, nemlig manglen på kvalificerede musikundervisere til småbørn.

Henrik Sveidahl, rektor på Rytmisk Musikkonservatorium, gennemgik rapportens iagttagelser af, at det skabende element ikke fylder voldsomt meget i musikskolerne samt problematikken om kønsbalancen. Den skæve kønsbalance i musikskolerne – populært sagt ”pigerne synger og spiller klaver, drengene spiller guitar” – er som Sveidahl sagde: ”Vist ikke helt nyt, men hermed bekræftet.”

Lena Schnack Mertz, formand for DMKL, gennemgik nogle af rapportens anbefalinger, og kort efter var der åbent for debat.

Får rapporten konsekvenser?
Bjarne Kaspersen Hansen, næstformand i DAMUSAs bestyrelse, stillede spørgsmål om, hvilke tanker tænketanken havde gjort sig i forhold til rapportens konsekvenser, og hvordan der skal følges op på rapporten.

Søren Bojer Nielsen svarede blandt andet:
”Når nogen skal beslutte, hvordan fremtiden skal se ud på det her område, så skal der være et beslutningsgrundlag. Det har været vigtigt at skaffe det beslutningsgrundlag. Det giver mulighed for, at politikere og beslutningstagere kan sætte sig ned og læse. Og rapporten er også grundlag for at stille yderligere spørgsmål. Der er jo mange ting, vi ikke har med – for eksempel spørgsmålet om ventelister.”

Politikere på podiet
Hvorvidt tænketankens rapport vil skabe politisk blæst, blev mere antydet end udbasuneret, da politikerne Alex Ahrendtsen (DF), kulturminister Mette Bock (LA), Orla Hav (S), formand for Folketingets Kulturudvalg, og Mette Nielsen (S), KL’s Børne- og Kulturudvalg, kom på scenen.

Alex Ahrendtsen (DF), sagde blandt andet: ”Jeg synes, I er meget forsigtige i jeres anbefalinger i rapporten. Det er ikke de store ændringer, I lægger op til. I kunne godt have fokuseret mere på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole.”

Kulturminister Mette Bock: ”Hvis der er noget, jeg savner i rapporten, er det relationerne mellem de reservater, vi har. Det vil sige relationerne mellem grundskole og musikskole, musikkonservatorierne og læreruddannelserne. Når man har fået en ny folkeskolelov, er det en udfordring for musikskolen, som har ageret på nogle andre præmisser. Det er vi nødt til at forholde os til.”

”Overordnet handler det om, at danske børn bliver introduceret til musikken. Når kun syv procent af de skolesøgende børn bruger musikskolen, så er der en opgave, vi skal have gjort noget ved. Det er for få.”

Mette Nielsen: ”Egenbetalingen er vigtig, det er vi nødt til at kigge på. Den åbne skole giver alle muligheder for, at man kan arbejde mere med musik. Vi mangler stadig at finde de gode historier, der er, og få dem bredt ud. Der har aldrig været bedre muligheder for at koble kultur og undervisning i skolen, end der er lige nu.”

Orla Hav: ”Det, at nogen kan synge og spille er en væsentlig kulturfaktor. Hvis ikke vi sørger for, at de miljøer kan gro og udvikle sig, risikerer vi at ødelægge noget af det, der fungerer rigtig godt i vores samfund. Det er vigtigt at sikre, at der foregår noget for børn i førskolealderen og på det brede plan i skolen. Og så kan der være elever, der går videre i musikskolen.”

Mette Bock: ”En af rapportens mere markante anbefalinger er det med mere holdundervisning ved indgange til musikskolen. Det kunne godt være, at indgangsbarrieren til musikskolen blev lidt lavere, hvis man gav det tilbud.”

Mette Nielsen: ”Jeg er meget enig med ministeren i, at der kan være en sondring mellem holdundervisning og soloundervisning. Men det handler også om kompetencer til opgaverne med holdundervisningen. Vi er nødt til at kigge på hele uddannelsessammensætningen.”

Søren Bojer Nielsen: ”Vi har i tænketanken været meget optaget af samarbejdet mellem folkeskole og musikskole. Det er helt centralt. Der er meget stor forskel rundt i landet, har vi oplevet. Det, vi kan drage lære af er, at det handler om relationer, og at man husker, at der er en gensidig forpligtelse til samarbejde.”

Tvivl om data
Ved fremlæggelsen blev det understreget både af tænketanken selv og i debatten, at der har været et problem med de data, der ligger til grund for rapporten. Indberetningen af tal fra musikskolerne/kommunerne overgik i 2013 til Danmarks Statistik. Tidligere lå opgaven i Kulturstyrelsen (i dag Slots- og Kulturstyrelsen). Måden at opgøre tallene på er ændret, så det er svært at lave direkte sammenligninger. En af rapportens anbefalinger er netop at sikre en bedre og mere ensartet indberetning.

Se rapporten her