Statistik om musikskolerne i søgelyset

ARKIV 12.01.2016:
Hvis statistikken skal fortælle den korrekte historie om musikskolerne, skal alle aktiviteter regnes med. Nemmere sagt end gjort, for i dag ligger mere og mere musikskoleundervisning ude i folkeskolerne. Samtidig er systemet til indberetning af statistik ændret og de aktuelle tal ikke helt nemme at gennemskue.

Af Martin Blom Hansen

Statistik har altid været vigtig. Dagligdagen med undervisningen og hele det kulturpolitiske fundament for musikskolerne er afhængig af, at man kan læne sig op ad tal og fakta. En troværdig og retvisende statistik er afgørende, når musikskoleledere, bestyrelser, embedsmænd, politikere og fagfolk skal diskutere musikskoleområdet. Og ikke mindst når Kulturstyrelsens musikskolekonsulent skal udarbejde rapporter om musikskolerne.

For at få det præcise billede af musikskolernes arbejde skal al undervisning og alle aktiviteter regnes med. Også alt det, der foregår uden for musikskolens egne vægge.

Før og nu
Tidligere indberettede musikskolerne i et samlet dokument direkte til den daværende Kunststyrelse. Talmaterialet blev behandlet og dannede baggrund for musikskolekonsulentens rapporter. Indberetningerne var baseret på antal aktivitetselever. Det vil sige at en elev talte for hver tilmeldt aktivitet og således kunne tælles med flere gange.

I 2013 overgik musikskolestatistikken til Danmarks Statistik. Musikskolerne skal herefter blot sørge for, at oplysningerne i det fælles administrationssystem SpeedAdmin er korrekte og opdaterede. SpeedAdmin overfører data i de korrekte formater til Danmarks Statistik, som derefter gør oplysningerne tilgængelige i Statistikbanken.

Samtidig med at man besluttede, at musikskolestatistikken skulle overgå til Danmarks Statistik, valgte man, at oplysninger om elever og ansatte fremover skulle indberettes på CPR-numre på elever og ansatte. På den måde kan man få et langt bedre billede af køn, alder, instrumentvalg og samlet musikskoleforløb. Og man kan få et billede af de ansattes uddannelse, baggrund og så videre. Datatilsynet og personregisterloven giver mulighed for at indberette med CPR-numre, da det udelukkende er til statistiske formål.

Hvilke tal taler vi om?
Det kan være svært at gennemskue tallene, når man går ind på Statistikbanken for at hente fakta om musikskolerne. Lige nu arbejder Danmarks Statistik med indberetningstal for sæson 2014/2015. Disse tal er endnu ikke tilgængelige i Statistikbanken. De seneste tal her er for sæson 2013/2014.

Ifølge Henrik Huusom, fuldmægtig i Danmarks Statistik, er alle tal baseret på data med udgangspunkt i CPR-elevtal. Han gør opmærksom på, Danmarks Statistik ikke bruger betegnelser som aktivitetselevtal og CPR-elevtal, men at de udelukkende behandler de data, de modtager fra SpeedAdmin og gør dem brugbare i Statistikbanken.

Via forskellige kolonner med valgmuligheder kan man finde specifikke tal på for eksempel samlet antal elever i hele landet og enkeltkommuner, fag, alder, køn med mere. Risikoen for at tolke tallene forkert er dog til stede. Se mere i faktaboksen nederst her i artiklen med tip om kunsten at læse statistikken.

Undervisning i folkeskolerne skal med
Samtidig med den nye praksis og krav om CPR-indberetning forandrer musikskolelandskabet sig gevaldigt i disse år. Folkeskolereformen har medført øgede aktiviteter for musikskolerne ude i folkeskolerne.

Her er der pludselig en masse elever, der får undervisning af musikskolelærere, men som ikke på traditionel vis er tilmeldt musikskolen og vandrer ind ad musikskolens dør en gang om ugen. Ikke desto mindre udgør disse elever i folkeskolen en anseelig størrelse af musikskolens samlede aktiviteter. Hvis de ikke tæller med i statistikken, mangler der brikker i det samlede puslespil.

Statistik giver indblik i musikalsk fødekæde
Niels Græsholm, musikskolekonsulent i Kulturstyrelsen, peger på det lovmæssige, nemlig at
Persondataloven giver mulighed for, at musikskolerne kan indhente elevernes CPR-numre. Forudsætningen er dog, at CPR-numrene alene anvendes til statistiske formål.

I vejledningen til Persondataloven står der blandt andet, at behandling af almindelige personoplysninger kan ske under visse betingelser:
”Hvis behandlingen (af CPR-numre, red.) er nødvendig for at kunne udføre en opgave i samfundets interesse. Dermed vil behandling af oplysninger til gavn for en bredere kreds af personer, eksempelvis i statistisk, historisk, informativt eller videnskabeligt øjemed kunne ske.”

Danske børn møder i dag musikskolernes tilbud i mange sammenhænge og ikke kun inden for musikskolens egne fysiske rammer, pointerer Niels Græsholm.

”Hvis musikskolestatistikken skal være valid og komplet, må alle disse børn registreres i systemet. Ellers vil det være vanskeligt at få overblik over børns og unges musikalske færden i systemet. For eksempel kan en elev begynde med musikskoleundervisning i en børnehave eller som selvstændig rytmik i musikskolen, og herfra kan eleven forsætte med instrumentalundervisning i musikskole og fortsætte på MGK. Registrering af alle disse aktiviteter giver mulighed for at få et indblik i musikskolernes evne til at motivere, rekruttere og fastholde elever, og dermed får vi et helt centralt blik på den musikalske fødekæde,” siger Niels Græsholm.

”Der er mange centrale emner, man vil kunne diskutere med en opdateret og komplet statistik. For tiden debatteres for eksempel køn inden for den rytmiske musik, og tidligere har komponistforeningen spurgt, hvor de kvindelige komponister bliver af. Sådanne spørgsmål kan være vanskelige at diskutere, hvis man ikke kender børns færden igennem det musikalske uddannelsessystem,” siger Niels Græsholm.

En ekstra opgave i administrationen
Jens Ole Petersen, leder af Herlev Musikskole og medlem af DAMUSAs bestyrelse og bestyrelsen i DMKL, Danske Musik- og Kulturskoleledere, siger: ”Det handler om at få registreret de elever, der bliver undervist af musikskolen ude i folkeskolen. Problemet er, at man nogle gange møder modstand fra folkeskolernes administration mod rent faktisk at ville udlevere CPR-numre og navne. Her er det vigtigt at forstå, at der er økonomi i det, og det har betydning også for folkeskolen i en partnerskabsaftale. Så er det også rimeligt, at eleverne bliver registreret på linje med andre musikskoleelever.”

Jens Ole Petersen understreger, at der er et godt samarbejde mellem hans egen musikskole i Herlev og kommunens folkeskoler. Det handler ikke mindst om at møde op personligt og skabe en samarbejdsstemning med ikke blot ledere og lærere, men også det administrative personale på den enkelte skole.

”Der er ingen i det offentlige regi, som har for lidt at lave. Det er et vilkår. Man skal skabe en situation, hvor man kan sige, at det her er noget, vi er sammen om. Vores input er, at vi skal styrke fagligheden, og vi kan være med til at understøtte fagmålene i folkeskolen. Vi flytter en del af musikskolens økonomi, og derfor er det også rimeligt, at vi får en registrering af eleverne, så man kan se, at de er et aktiv for os,” siger Jens Ole Petersen.

Uforudset problem
Da man i 2013 indførte det nye system til indberetning, var Køge Musikskole en af testskolerne, hvor man prøvede det af. Søren Dahl-Pedersen, afdelingsleder på Køge Musikskole, er enig i, at det er en udfordring at få det hele med.

”I gamle dage genererede systemet en fil, hvor vi for eksempel kunne se, at der var 438 elever, der gik til sammenspil. Systemet kunne også tælle 300 elever med, som havde været med i et korprojekt på en folkeskole. Det kan vi ikke umiddelbart gøre nu,” siger han.

Han giver et eksempel på , hvordan det nye system pludselig gav uforudsete problemer:
”I forbindelse med vores kompagnonundervisning fik vi fra folkeskolerne tilsendt excel-ark med CPR-numre på alle børnehaveklasseelever i Køge kommune. Helt efter reglerne. Men så kom der et problem. Året efter kom nogle af de samme børn, nu i 1. klasse, og ville gerne meldes ind i musikskolen. Hvis de allerede er oprettet i vores system, skal forældrene logge ind med CPR-nummer. Men forældrene vidste ikke, at deres børn allerede var oprettet, da børnene gik til musik i børnehaveklassen. Vi havde ikke spurgt dem om lov, det var ikke nødvendigt i forhold til loven. Men jeg havde pludselig en shitstorm, hvor forældre spurgte: Hvordan kan det være, I allerede har CPR-nummer på mit barn? Det, vi gjorde, var ikke ulovligt, men det var en administrativ udfordring,” fortæller Søren Dahl-Pedersen.

Rent praktisk, fortæller han videre, kan han modtage excel-ark fra folkeskolerne med CPR på eleverne og så selv taste det ind i administrationssystem SpeedAdmin. Eller han kan sende det til SpeedAdmin, som så er behjælpelig med at taste det ind.

”Det kan blive meget omfangsrigt. Lad os sige, at musikskolen er med en uge i en sjette klasse. Skal vi så have eleverne med der? Hvis man som skoleelev har været der en halv time, så har man ret beset været elev på musikskolen.”

Søren Dahl-Pedersen mener, at det nye system med CPR-numre trods bøvlet er vigtigt. I gamle dage kunne en koncert med alle musikskoleeleverne være registreret som et sammenspilshold, og dermed voksede det samlede aktivitetselevtal pludselig med 500.

”Det var jo misvisende. Jeg vil helst holde mig til CPR-elever ud fra filosofien: Hvor mange elever kan vi lave aktiviteter for, ud af de penge vi får fra Køge Kommune,” siger han.

Brug begge tal
Musikskoleleder Allan Gardersøe på Guldborgsund Musikskole mener, at man bør have både aktivitetselevtallet og CPR-elevtallet med for få det rigtige billede. Det giver en fortælling om både musikskolens aktiviteter, og hvor mange børn man faktisk er i kontakt med.

Vi sender to tal til vores forvaltning og politiske niveau. Dels tal på de børn, der indskrives i musikskolen, og som betaler for at gå her. Og dels på, hvor mange børn vi når ud til i alt, når vi inkluderer vores skoleprojekter. Det giver en god pejling af os som kulturinstitution, når vi siger: Hvis vi skal komme så mange mennesker til gode som muligt, hvilken model kan man så pege på? Skolereformen er helt klart en mulighed,” siger Allan Gardersøe.

Guldborgsund Musikskole har lige i øjeblikket samarbejde med tre folkeskoler.
”Vi har ikke haft problemer med at få indberettet på CPR-numre. Det vigtige er at tilkendegive over for forældrene, hvilket et produkt, vi kommer med. Tilbuddene fra musikskolen i folkeskolen har en kvalitet, skal vi understrege. Det bakker folkeskolerne op om, og taler varmt for, at registreringen er vigtig. Forældrene giver tilsagn til skolen, og vi får data samlet fra skolerne,” siger Allan Gardersøe.

Systemet bliver videreudviklet
Det er softwarevirksomheden Speedware, der står bag administrationssystemet SpeedAdmin. Torben D. Rasmussen, medstifter af Speedware og i øvrigt tidligere musikskoleleder, forklarer: ”Danmarks Statistik har i samarbejde med Kulturstyrelsen defineret, hvilke oplysninger de ønsker at indhente, og på hvilken måde de data skal afleveres. Og det er så det, vi har lavet. Der er koblet koder på fag, lærerne og så videre, så Danmarks Statistik kan filtrere og tælle sammen.”

Flere musikskoleledere, vi har talt med, har efterlyst en nemmere måde at indberette på. Arbejder I med at udvikle på det punkt?

”Vi arbejder på at få defineret et matrix i SpeedAdmin, hvor man kan uploade alle excel-filer i det rigtige format – det vil sige det format, som bruges af Danmarks Statistik. På den måde kan det blive mere automatiseret. I forhold til at hente data direkte fra folkeskolerne har vi svært ved at se, hvordan det kan gøres mere automatisk. For i så fald skal vi have adgang til data og til skolernes systemer. Det tror jeg ikke, der er nogen, der vil lægge økonomi til,” siger Torben D. Rasmussen.

Musikskolelederne peger også på, at det er svært at se, hvad der rent faktisk bliver indberettet til Danmarks Statistik?

”I gamle dage var det mere et fysisk skema, der blev udfyldt online. Der havde man kvittering på det, man sendte ind. Det kan vi ikke længere gøre, for vi sender kun rå data af sted, og så filtrerer, sorterer og tæller Danmarks Statistik sammen. Vi vil gerne på sigt kunne tilbyde et statistikmodul, så musikskolerne selv kan trække de oplysninger, de har brug for. Hvis vi får lavet statistik på kryds og tværs, ville vi kunne levere de data, man måtte ønske. Og der ville man også kunne finde data på eksempelvis et samarbejde på en folkeskole. Men vi ville ikke komme udenom, at Danmarks Statistik kræver CPR for at registrere,” siger Torben D. Rasmussen.

FAKTA:

Gå til Statistikbanken, musikskoler her (der er flere statistikker om musikskoler)

Eksempel:
Kolonne 1, Område: Markér Hele landet
Kolonne 2: Status for musikskoleelever: Markér Musikskoleelever
Kolonne 3, Fag: Lad den være umarkeret
Kolonne 4, Alder: Markér Alle elever
Kolonne 5, Køn: Lad den være umarkeret
Kolonne 6, Periode: Markér 2013:2014

Umiddelbart fremgår det, at det samlede antal musikskoleelever i Danmark i 2013/2014 er 102.636. Tallet viser elevernes musikskoleaktiviteter.

Et tip: I kolonne 3, Fag, skal man gå ind i dropdownmenuen Flere valgmuligheder. Klik her nederst på linjen Totaler. Nu skifter kolonnen udseende og giver en række muligheder: Alle instrumenter, Alle forskolehold, Alle sammenspilshold med flere.

Vælg for eksempel Alle instrumenter. Nu bliver landstallet 50.122. Det vil sige alle musikskoleelever på alle instrumenter i hele landet.

Gør det samme med Alle sammenspilshold. Her bliver tallet 23.116.

Tallet for Alle forskolehold: 21.655.

Der kan godt være tale om, at en elev både går til instrumentalundervisning plus til sammenspil. På den måde fremkommer det samlede tal på 102.636.