Roskilde giver alle 0. klasse-børn rytmik på skemaet

ARKIV 19.08.2015:
Kompagnonundervisning: I Roskilde Kommunes forsøgsordning med rytmik på skemaet i alle 0. klasser styrkes børnenes indlæring. De svage elever får mere selvtillid ved at synge og bevæge kroppen til musik, oplever underviserne.

Af Christine Christiansen

Der går kun få sekunder, fra Britt Egevang slår de første klaverakkorder i goddagsangen an, til eleverne i 0. B synger ivrigt med. De kan teksten udenad og slår lynhurtigt ring om klaveret i musiklokalet; med klap og håndtegn supplerer de sangens ord.

Vi er til rytmikundervisning på Trekronerskolen lidt uden for Roskilde. Med midler fra en særlig kommunal kulturpulje har Roskilde Musiske Skole fra  skoleåret 2014-2015, hvor den nye folkeskolereform trådte i kraft, fået mulighed for at tilbyde alle 0. klasser en gratis ugentlig rytmiklektion.

Britt Egevang underviser i rytmik på Roskilde Musiske Skole, men en stor del af hendes arbejdsuge foregår ude i musiklokalerne på tre af kommunens folkeskoler.

-Jeg er glad for, at jeg med rytmikundervisningen kan så en masse musikalske spirer hos børnene og vise dem, hvor fantastisk det er at beskæftige sig med toner. Ved at lære de yngste elever at synge, bruge kroppen og spille på instrumenter vil jeg gerne gøre dem til musiske mennesker. Det giver dem en masse, hvis de f.eks. senere skal kommunikere med andre kulturer, for musikkens sprog er universelt, siger hun.

Musikken styrker faglig læring
I musiklokalet danser eleverne i 0. B rundt med tørklæder i alle regnbuens farver. De kobler toner med forskellige figurer, trekanter, firkanter og cirkler,  og skiftes til at finde på nye fagter, der matcher musikkens rytmer. Klassen er delt op i to hold i den 45 minutter lange rytmiklektion. I den såkaldte kompagnonordning er klasselærer Rikke Ciborowski med i rytmikundervisningen. Hun hjælper med at styre de mest sprælske elever, så de lytter efter og følger Britt Egevangs instrukser.
-Der er stor forskel på børn, og denne klasse er udfordrende. Mange har svært ved at gå til denne type undervisning, hvor rammerne er friere. Men generelt er eleverne glade for at synge, danse og bevæge sig – de synes, det er sjovt, og de får meget ud af det. Det giver en god kontinuitet, at undervisningen kører fast hver uge, og eleverne elsker genkendelseselementerne, hvor de synger den samme sang i starten og i slutningen af lektionen, erfarer klasselæreren, der selv lader sig inspirere af de musikalske inputs.
-Vi synger og laver mange af sanglegene fra rytmik oppe i klassen. Musikken er med til at styrke elevernes faglige indlæring og deres selvitillid. Det er en anden måde at lære på, og det er effektivt at bruge musik og sang til at understøtte de boglige discipliner.

Svage elever brænder igennem
At 0. klasserne møder op til rytmik med egen lærer, giver Britt Egevang fra Roskilde Musiske Skole friere hænder til at fokusere på musikken. Samtidig høster hun faglig inspiration.

-Normalt møder jeg ikke andre voksne, når jeg underviser. I kompagnonordningen er det rart at have den kollegiale dimension med klasselæreren. Jeg har stor respekt for de redskaber, hun bruger til at skaffe ro blandt børnene. Hun har anderledes styr på dem, fordi hun kender dem. Teknikkerne lurer jeg af. Jeg oplever også, at klasselærerne ude på skolerne ser eleverne på nye måder via rytmikken. Måske fanger jeg de børn, der er knap så engagerede i den daglige undervisning. De mærker musikkens nerve. Så brænder de igennem; det er skønt, siger hun.
Alle klasser er forskellige, og Britt Egevang gør sig umage for at tilrettelægge undervisningen ud fra de enkelte holds behov.

-De urolige gruppers energi fanger jeg med f.eks. stopdans, hvor eleverne skal reagere hurtigt. Jeg starter altid på et niveau, hvor alle føler, at de er med. Det handler om at få deres sanser i spil og ramme eleverne – både de visuelle, de auditive og dem, der er mindre motorisk stærke.
De tilbageholdende børn blomstrer op via rytmikken, oplever underviseren:

-De øver f.eks. at stå frem og få en idé til en individuel bevægelse, som de andre skal kopiere. Her lærer de at være kreative og udfolde sig fysisk. De får aha- og succesoplevelser ved at stå frem foran de andre børn. På den måde styrker man børnenes selvværd.

Rytmik giver børn et frirum
Britt Egevang ser det som en fordel at undervise mange elever samtidigt.

-Jeg kan lide dynamikken og flowet, som opstår på holdene. Det er fint med talentlinjer, men der skal også være plads til de børn, der blot nyder at være på et rytmikhold – uden at de nødvendigvis skal være professionelle musikere senere. Generelt er børnene med, yes, de er glade! For dem er rytmikken et frirum; de kommer af med nogle følelser gennem instrumenterne.

Alle er med
Forsøget med rytmik for alle 0. klasser kører over tre år og begyndte med skoleåret 2014-2015. Herpå er det op til politikerne at beslutte, om tilbuddet kan gøres permanent. Den første evaluering har allerede givet positivt resultat.
-Vi håber, at ordningen kommer til at fortsætte. Jeg kan lide ideen om, at alle 0. klasser får rytmikundervisning gratis. Ingen bliver udelukket, fordi de ikke har penge til at betale for forløbet. Samtidig er det vigtigt for musikskolerne at rekruttere nye elever via rytmik – det er et af de første led i fødekæden, sigerer Britt Egevang, underviser fra Roskilde Musiske Skole.

DAMUSA besøgte rytmikundervisningen før sommerferien 2015.

Sådan kører rytmikken i Roskilde Kommune