Opera og folkemusik til skolebørn på Midtfyn

ARKIV 30.11.2016:
Faaborg-Midtfyn Musikskole har succes med at undervise de yngste børn i kommunens folke- og friskoler i folkemusik og opera. Det sker som led i Den kulturelle rygsæk – en stor kommunal kultursatsning, hvor eleverne gennem hele deres skoleforløb møder levende kunst.

Af Christine Christiansen

Faaborg-Midtfyn Musikskole er en aktiv medspiller i projektet Den kulturelle rygsæk, som har kørt siden 2014. Idéen med kommunens ambitiøse kulturelle satsning er at lade elever på alle skoler og klassetrin møde forskellige kunstgenrer som en del af deres undervisning.

Musikskolens rolle i Den kulturelle rygsæk er at udvikle og gennemføre undervisningsforløb for børn i 1., 2. og 3. klasse på alle kommunens i folke- og friskoler.

”Vi valgte fra starten at fokusere på folkemusikken, som lever og sprudler i lokalmiljøet. Fynske Carl Nielsen, som fyldte 150 år i 2015 og blev fejret på verdensplan, står som et folkemusikalsk fyrtårn. Ved at introducere de yngste elever til ham og til genren griber vi fat om den danske musiks rødder. Det har en vigtig historisk værdi,” pointerer Palle Larsen, der er souschef på Faaborg-Midtfyn Musikskole og en af tovholderne på Den kulturelle rygsæk.

Bringer alle fagligheder i spil
En anden fordel ved folkemusikken er, at børnene både kan danse, synge og spille den på instrumenter. I det fem timer lange undervisningsforløb, som eleverne har med fokus på folkemusik, indstuderer de to sange. Lærere fra musikskolen og grundskolerne formidler i fællesskab værkerne.

”Underviserne skruer forløbene sammen ud fra de kompetencer, de har: Nogle elever prøver at spille violin, cello eller et helt tredje instrument, som musikskolelærerne tager med ud på skolerne. Andre børn roterer rundt mellem xylofon, blokfløjte, bas og keyboard.”

Lærerne fra musikskolen og grundskolerne optræder ligeværdigt; idéen er at bringe deres forskellige fagligheder i spil.

”I processen knytter underviserne værdifulde fagnetværk – det er en vigtig del af Den kulturelle rygsæk,” siger Palle Larsen.

En sund klang
Også opera står på de yngste elevers skoleskema. De deltager i et undervisningsforløb om sang med pædagoger fra musikskolen. På Den fynske Opera oplever de en børneforestilling med professionelle sangere på scenen. De kompetente kunstformidlere motiverer børnene til at gøre sig umage, bemærker souschefen.
”Når vores sangpædagoger laver workshops, lærer børnene at danne en sund klang. Det får de meget ud af.”

Forberedelsen er vigtig
For underviserne kræver det en grundig forberedelse at gøre forløbene til succesfulde læringsprocesser for eleverne. Via kompetencecentret Levende Musik i Skolen har musikskolen entreret med folkemusikbandet Phønix, som indleder folkemusikforløbet med en fælles workshop for lærerne i musikskole og grundskoler.
”Her mødes underviserne for første gang og bliver introduceret til de pædagogiske materialer, der ligger klar. De sætter sig sammen på workshopdagen og planlægger det musikalske forløb. Det giver en god start, at lærerne mødes på workshoppen for at spille og synge sammen og koordinere det praktiske,” oplever souschefen.

Udfordringen er, at henholdsvis musikskole og grundskoler ikke afsætter samme antal timer til forberedelse til at planlægge de enkelte musikforløb. I musikskolen får lærerne forberedelsestid, men det er ikke altid tilfældet for skolernes vedkommende, erfarer Palle Larsen.

Kobler musik med andre fag
For børnene bliver undervisningsforløbet skudt i gang med en folkemusikkoncert med bandet Phønix. Til de skoler, der vil gå ekstra i dybden med folkemusik, findes der undervisningsmaterialer, der kobler genren til andre fag, for eksempel dansk eller natur/teknologi.

”Det er op til skolerne at gribe det ekstra materiale og kombinere musik med et fag som dansk, hvor børnene kan digte strofer til folkesange. Den del kører uden om musikskolen,” fortæller Palle Larsen.

Folke- og friskoler er med på lige fod
En grundsten i Den kulturelle rygsæk er, at skolerne integrerer de kunstneriske input i undervisningen. Det gælder både folke- og friskolerne.

Friskolerne deltager på samme vilkår som folkeskolerne. De har sagt ja til hele pakken og deltager ligesom folkeskolerne i alt omkring Den kulturelle rygsæk.

Dog kan de, før skoleåret starter, afmelde sig Den kulturelle rygsæk. Men de kan ikke shoppe rundt i forløbene.

”Enten er de helt med eller slet ikke. Den eneste forskel omkring folke- og friskoler i Den kulturelle rygsæk er, at folkeskolerne har en økonomisk pulje, som de kan trække på til transport til aktiviteter. Det har friskolerne ikke,” forklarer Katja Lund Sørensen, der er kommunikationsmedarbejder for Den kulturelle rygsæk.

Undgår sodavandsbesøg
Til alle forløbene i Den kulturelle rygsæk er der udarbejdet undervisningsmaterialer, som lærerne bruger både før og efter en kunstnerisk oplevelse. Herved bliver det kulturelle en del af børnenes skema, og lærerne tager ejerskab af undervisningen.

”Vi vil undgå de såkaldte ”sodavandsbesøg”, hvor en fantastisk kunstner bare optræder for klassen én dag. Og hvor oplevelsen bruser af, uden at lærerne følger op. Det kulturelle skal forankres i faget,” forklarer Katja Lund Sørensen.

For lærerne i folke- og friskolerne ligger der et stort formidlingsarbejde, før og efter at kunstnerne kommer inde i klasserne. Skolerne skal gøre det kulturelle til en del af børnenes skema. Det er da også, når lærerne føler, at de kulturelle input konkret styrker deres fag, at de giver positiv respons på projekterne.

”Når et filmforløb for eksempel er udviklet med udgangspunkt i de fælles mål, som Undervisningsministeriet har opstillet for, hvad elever skal lære i faget dansk, opstår en god synergieffekt, fordi kulturen skaber konkret læring for eleverne. Så får vi glade tilbagemeldinger fra underviserne på, at forløbene virker og har en værdi,” erfarer Katja Lund Sørensen.

Musikskolen bliver synlig
På musikskolen kan Palle Larsen ikke registrere flere instrumentalelever i musikskolen, efter at ”Den kulturelle Rygsæk” har kørt i knap tre år.

”Tiltaget skaber ikke en ny, stor tilstrømning til soloundervisning på musikskolen. Derimod har flere elever meldt sig til miniband og andre typer sammenspil. Den tendens bekræfter en forandring, vi ser på musikskolen i disse år: Fokus flyttes væk fra soloundervisning og over på mere sammenspil,” konkluderer han og uddyber:
”Børnene tænker ikke ’wow, dér er musikskolen’, når vores lærere går ud på skolerne og underviser som led i Den kulturelle rygsæk. Eleverne opfatter mere projektet som en helhedsoplevelse.”

For musikskolen er tilstedeværelsen på skolerne en brik i det store synlighedsspil, forklarer han.

”Skolelærerne opdager, hvad musikskolen står for, når vi kommer ud på skolerne. Herved kan de opfordre deres elever til at melde sig til musikskolens tilbud. Samtidig er musikskolelærere med til at sprede musikkens vigtige budskab ved at give flere børn 1., 2. og 3. klasse mulighed for at prøve instrumenter, de ellers ikke ville møde.

Børnene får ahaoplevelser
Det handler hele tiden om at inspirere børnene med en flig af noget, de ikke har set før.

”Når de i folkemusikforløbet står med en cello eller en violin i hånden, får de ahaoplevelsen: Hovsa, det her er da spændende,” fortæller souschefen.
På sigt er det Palle Larsens ambition at integrere flere forskellige genrer i musikforløbet i indskolingen, så børnene kan møde andre instrumenter.

”Vi står netop nu over for en større evaluering, før projektet kører videre de næste tre år. Jeg er spændt på, hvad skolerne melder tilbage – både på det praktiske og det faglige plan. Mit håb er, at vi fortsat kan udvikle og forfine det musikalske indhold i samspil med Levende Musik i Skolen og de professionelle musikere, som er tilknyttet projektet.”

Et boost til musikfaget
Souschefen betoner det kvalitative boost, musikskolelærerne giver musikken i folkeskolen:
”Det er et løft til faget, fordi børnene qua forløbet lærer mere og bedre musik.”
For eleverne skaber mødet med mange typer kunst og kultur på de forskellige klassetrin samlet set en merværdi, vurderer souschefen.

”Det er fantastisk, at eleverne får mulighed for at komme tæt på mennesker, der arbejder så seriøst og dedikeret med en kunstform: Dans, arkitektur, opera, billedkunst,” remser han op. ”Forhåbentlig gør det børnene så nysgerrige på kultur, at de senere i livet tænker: Det her skal vi have mere af i vores hverdag.”

Info om Den kulturelle rygsæk