Nødvendigt med klarhed om pengene

ARKIV 08.08.2016:
Når musikskole og folkeskoler arbejder sammen, kan flere børn få glæde af at spille musik, lyder erfaringen fra Horsens, hvor musikskolen i mange år har samarbejdet med flere folkeskoler. En anden erfaring er, at det er vigtigt at få klare aftaler om økonomien.

Af Mona Østerlund

Gevinster er der mange af, når det handler om samarbejde mellem musikskole og folkeskole. Det mener Knud Mortensen, der er afdelingsleder på Horsens Musikskole. Her har man i 15 år haft et formaliseret samarbejde med nogle af kommunes folkeskoler. ”Musik til alle”, hedder musikskolens tilbud om blandt andet kompagnonundervisning, valgfag, instrumentalundervisning og forestillinger.

“Jeg har lige været med til morgensang på en skole, hvor et nybegyndersammenspilshold stillede sig op og spillede for alle eleverne i indskolingen. Det er altså fedt. En af de største gevinster ved samarbejdet er, at vi er inde og arbejde med kulturen på skolerne og forsøger at få musikken til at fylde mere,” siger Knud Mortensen.

Med den stærke musikfaglighed, lærerne på musikskolen har med sig, kan de sammen med skolernes egne musiklærere give en ekstra kvalitet til musikundervisningen, mener han. Og når en folkeskole indgår i et samarbejde med kommunens musikskole, betyder det også, at flere børn får mulighed for at prøve kræfter med at spille og synge, og det kan blandt meget andet godt være med til at styrke elevernes selvværd.

“Det er fantastisk, når en af de elever, ingen havde forventet det om, kan stille sig op og stå forrest på scenen og synge eller spille. Sådan noget er virkelig en sejr,” synes Knud Mortensen.

Musikken løfter undervisningen
De fire folkeskoler, der siden 2001 har samarbejdet med musikskolen i Horsens om musikundervisning, er nogle, hvor der traditionelt kom færre elever på musikskolen end fra de øvrige af kommunens skoler. For musikskolen har samarbejdet derfor også et rekrutteringsaspekt. Men først og fremmest handler det om at styrke kvaliteten af undervisningen på skolerne og være med til at give eleverne øget selvværd, fællesskab og sociale kompetencer gennem musikundervisningen.

At det i høj grad netop også er resultatet af samarbejdet, er Birthe Rasmussen helt enig i. Hun er skoleleder på en af de fire skoler, Langmarkskolen.
“Vi har fået musik på tapetet i langt højere grad, end vi ellers ville have det, og det har løftet vores musikundervisning. På vores skole har vi mange socialt udsatte børn, og de har fået mere musik på grund af, at vi samarbejder med musikskolen,” siger skolelederen.

Afstem forventningerne
Samarbejde mellem forskellige parter med forskellig faglighed er altid krævende, mener Knud Mortensen, og derfor pointerer både han og Birthe Rasmussen, at det er meget vigtigt allerførst at afstemme forventningerne til, hvordan det skal fungere. Desuden er det vigtigt at få klare aftaler om det økonomiske aspekt af samarbejdet.

“Der skal være helt klare linjer om, hvad det er for en ydelse man køber, og hvad man får for det. Med tiden er vi blevet meget skarpere på at få en præcis aftale, så vi ved, hvad vi skal betale, og hvad vi får,” siger Birthe Rasmussen.

En samarbejdsaftale skal blandt andet fastlægge, hvordan man forholder sig til sygdom og barsel – om det for eksempel er skolen selv eller musikskolen, der skal sørge for en vikar osv.

“Det er vigtigt at være tydelig i aftalerne om, hvordan et samarbejde strikkes sammen. For eksempel skal der være principper for, hvem der betaler, hvis en musikskolelærer er syg, og der skal være aftaler om tilstedeværelsestiden, det vil sige hvor musikskolelæreren er i den tid, han eller hun tilbringer på folkeskolen,” forklarer Knud Mortensen.

Den store hurdle for skolerne er ifølge Birthe Rasmussen, at musikskolelærernes timepris er højere end folkeskolelærernes.

“Det er et vilkår, men det betyder, at det er svært for os som skole at få råd til at købe de ekstra timer,” siger hun.

I Horsens har de lavet en partnerskabsaftale med skolerne, som konkret beskriver, hvordan samarbejdet skal fungere, og hvem der betaler hvad.

“Vores model går ud på, at folkeskolerne betaler en gennemsnitspris til os for undervisningen. Hvis en af musikskolelærerne bliver syg, eller vi af anden grund ikke kan dække den undervisning, der er aftalt, skal skolerne have penge tilbage,” siger Knud Mortensen.

Mange modeller
At et samarbejde mellem to kommunale institutioner overhovedet har et økonomisk aspekt, kan synes underligt, når pengene i sidste ende kommer fra den samme pengekasse. Det bunder blandt andet i forskelligheden i folkeskolens og musikskolers økonomi. Kommunerne får delvis refusion af udgifterne til lærerlønninger på musikskolerne – det vil sige til den undervisning, hvor elever er tilmeldt undervisning på musikskolen. Det gælder altså ikke den undervisning, der foregår som en del af en folkeskoles musikundervisning eller i den understøttende undervisning.

Både blandt de kommuner, hvor musikskole og folkeskoler allerede inden folkeskolereformen lavede projekter sammen og i dem, der først med reformens krav er ved at komme i gang, har man valgt forskellige økonomiske modeller for finansieringen af samarbejdet.

“Faktisk findes der enormt mange forskellige løsninger rundt i kommunerne, og derfor er det også meget svært overhovedet at sammenligne dem. Nogle steder skal folkeskolerne finde penge til at købe musikskolen ind på skolen af deres egne driftsmidler; andre steder får musikskolerne et ekstra tilskud for at udbyde undervisning til folkeskolerne,” siger Knud Mortensen, som har været med i en arbejdsgruppe i musik- og kulturskoleledernes forening, DMKL, hvor de har arbejdet med de forskellige modeller for samarbejde.

Mere musik for pengene
Uanset, at det kan være kompliceret at skrue et godt samarbejde sammen, er det et aktiv ifølge afdelingslederen fra Horsens.

“Vi er to ligeværdige parter, der går sammen om at sikre mere kvalitet og mere musik til børn, og med den fællesmængde af kompetencer, vi som musikskolelærere og folkeskolelærere har, kan vi i samarbejdet være med til at få musik til at fylde mere i kulturen på den enkelte skole. Som musikskolelærere er vi jo konservatorieuddannede specialister og kan derfor noget særligt med musik,” siger Knud Mortensen, som selv er uddannet pianist.

For musikskolelærerne er det for eksempel en selvfølge, at eleverne skal have lov at optræde for andre, og de er vant til at få flere til at spille sammen og stable store koncerter på benene. Samarbejdet mellem musikskole og folkeskoler i Horsens har blandt andet betydet, at der hvert år afholdes store sommerkoncerter, hvor elever fra de implicerede skoler optræder for hinanden, forældre og andre.

Selv om det kan være svært at finde pengene til samarbejdet, er Birthe Rasmussen på Langmarkskolen også fortsat glad for det. Skolen holder fast i at købe sig til kompagnonlærerordningen, hvor en musikskolelærer og en folkeskolelærer underviser sammen og til at have en musiklærer med i årlige projekter, der for eksempel munder ud i en teaterforestilling.

“Musikskolelærerne kommer med en faglighed, som er med til at give folkeskolelærerne et kompetenceløft, og koblingen af de to fagligheder giver altså noget, hvor én plus én er mere end to. Det har på vores skole givet et helt fantastisk løft, ikke bare i musik, men også i forhold til elevernes trivsel og skolens image,” siger Birthe Rasmussen.

Faktisk har skolen oplevet, at ressourcestærke familier nu vælger skolen til deres børn på grund af satsningen på musik.

  • Arkiv



  • Copyright 2019

  • linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram