Musikskolerne satser på synlighed

ARKIV 16.06.2016:
I samspil med andre lokale aktører rykker mange musikskoler elevkoncerterne ud i lokale biografer, svømmehaller og kulturhuse for at blive mere synlige. Det giver medvind for musikskolerne, men en forsker peger på, at musikkens unikke værdi risikerer at blive overdøvet af jagten på medieopmærksomhed.

Af Christine Christiansen

Elever fra Høje Taastrup Musikskole leverede musikken, da Taastrup Kulturcenter i april lagde sal til et stort fællesspisningsarrangement for kommunens borgere. Eventen var bare én af mange i løbet af året, hvor musikskolens unge udøvere går på scenen og viser, hvad de kan, uden for institutionens gængse rammer.

”Fællesspisningsarrangementet ramte netop det, der står i vores formålsparagraf: At vi skal understøtte forenings- og kulturlivet i kommunen. Det mål opfylder vi ved at samarbejde om koncerter med andre aktører,” fortæller Jan Hansen, der er leder af Høje Taastrup Musikskole.

”Generelt er koncertvirksomhed en fyldig del af vores pædagogiske sigte. Vi har en kultur, hvor koncerter er meget vigtige i vores målsætning. Lærerne skal ikke bare undervise, men også lære eleverne at blive gode til at optræde foran et publikum. Det er en anden måde at tænke undervisning på. Med koncerterne har eleverne et mål at arbejde hen imod,” uddyber lederen.

90 koncerter om året
Ved fællesspisningsarrangementet gik de soloelever og sammenspilshold, der normalt har undervisning på musikskolen på denne ugedag, over i Kulturcentret og gav et eller to numre for de fremmødte.

”På den måde var det planlægningsmæssigt lige til at gå til. Vi deltager i denne type arrangementer for at fremme samarbejdet med andre institutioner og foreninger og for at være synlige. Det er vigtigt at vise, at hele kommunen har et ejerskab af musikskolen. Hr. og fru Jensen betaler jo skattekroner til, at områdets børn kan få undervisning i musik. Kommunens ældre får også et udbytte af pengene ved, at vi – i samarbejde med bl.a. Ældresagen og den lokale pensionistklub – stiller op og glæder disse foreningers publikum med den levende musik.”

På én undervisningssæson afholder Høje Taastrup Musikskole mellem 80 og 90 koncerter. Netop fordi skolen træner børnene i at optræde, fra de er på begynderstadiet, lærer eleverne ret hurtigt at performe for andre end deres forældre.

”Hvorfor går børnene til musik? Det gør de bl.a. for at lære at optræde med et lytteværdigt program. Når de stiller op til en koncert uden for musikskolens fysiske rammer, skal det være med værker, de kan være bekendt at opføre offentligt. Det højner kvaliteten og afspejler et af skolens tydelige og klare mål: Pædagogisk tilrettelægger vi koncerterne, så eleverne kan magte dem og lave en god præstation,” forklarer Jan Hansen, der får positiv respons fra de unge.

”Mange elever synes, det er sjovt at blive bedt om at spille en bunden koncertopgave. De strammer sig an, når de ved, at stykket skal være klar til opførelse om tre uger. Ikke bare på et udefineret tidspunkt, ’når du er dygtig nok’.”

Synlighed giver musikskolen medvind
De mange koncerter i musikskolens regi fordrer en stor administrativ indsats.
”Cirka halvdelen af koncerterne arrangerer vi i samarbejde med andre aktører. Det kræver, at vi har en decideret koncertkoordinator – en lærer, som samler trådene.”

Konkret kan man ikke måle effekten af musikskolens høje og udadvendte aktivitetsniveau. Men Jan Hansen oplever, at tiltagene genererer en positiv politisk bevågenhed.

”Både politisk og forvaltningsmæssigt bliver der lagt mærke til, at vi er medspillere på projekter som ’Danmark spiser sammen’, der får en høj profilering. Når lokalpolitikere ser, at vi er synlige i de sammenhænge – også mediemæssigt – giver det musikskolen medvind. Vi viser, at musikskolen indgår aktivt i et samspil med det lokale liv.”

Elever vokser af at spille i nye rammer
Et lignende samarbejde er Holstebro Musikskole hver sommer med i ved at lade elever optræde til ’Musik i Mosen’ – et udendørs arrangement i en privat have i lokalområdet. Op mod 1.500 publikummer dukker hvert år op til begivenheden, der også byder på balletdans og digtoplæsning ved unge talenter.

”At være med til at skabe kultur uden for vores egne mure og give eleverne mulighed for at optræde i andre konstellationer tilfører både skolen og børnene stor værdi. Eleverne får et kendskab til, hvordan de kan udfolde kunstfaget i skæve rammer og uvante miljøer. Den mulighed har vi – også i andre sammenhænge – i den kulturkommune, som Holstebro er,” siger Jens Dammeyer Sørensen, der er leder af Holstebro Musikskole.

”Vi lægger generelt stor vægt på de udadvendte aktiviteter, og som kulturinstitution har vi en forpligtelse over for det kultursamfund, der byder sig til,” siger han.
Den lærer, der er tovholder på ’Musik i Mosen’, udpeger hvert år en flok elever, der optræder. Kravet er, at de leverer en præstation på et højt niveau.

Både lokalaviser, TV MidtVest og haveguruen Søren Ryge Petersen har brandet arrangementet, og den synlighed, musikskolen opnår ved at sende elever til ’Musik i Mosen’, er vigtig, understreger Jens Dammeyer Sørensen, “samtidig er det udviklende for eleverne at vise, hvad de kan i en anderledes ramme – de vokser.”

Frederiksberg fokuserer på det tværfaglige
Det tværkulturelle aspekt fremhæver også Ole Thøger Nielsen, der er leder af Musikhøjskolen på Frederiksberg.

”Vi ser os selv mere som en lokal kulturinstitution end en indsnævret skole for musikundervisning. Den isolation, der hedder, at vi kun er for børn og forældre, er vi i færd med at bryde. Det sker både ved, at vi løbende udvikler vores koncertvirksomhed og trækker et større publikum til huset og ved, at vi viser vores kulturelle indslag flest mulige steder i kommunen. Det er nødvendigt i forhold til kultursynet i vores samtid, hvor tværfaglighed er det fremherskende,” påpeger han.
For at blive tidssvarende institutioner, der matcher samfundets krav, er vejen frem at udvikle musikskolerne til kulturskoler med større gennemslagskraft, mener Ole Thøger Nielsen. Musikhøjskolen udbyder da også undervisning i både film, dans, performance og billedkunst – ud over musik. Som lederen siger:
”Vi arbejder med en bredere dagsorden end at lære børnene at spille et instrument isoleret set.”

Lokale byrum erstatter koncertsal
På mindre musikskoler tjener de udadvendte aktiviteter også et rent praktisk formål. Rødovre Musikskole råder ikke selv over en koncertsal og rykker derfor ud i både kirker, kulturhuse, storcentret – ja selv i svømmehallen – for at give eleverne mulighed for at optræde.

”Der er ingen værdi i, at vi som institution lukker os om os selv. Derfor bestræber vi os på at være meget synlige i bybilledet. Der foregår noget hele året; eleverne optræder bl.a. til luciaoptog på lokale plejehjem, til mangfoldighedsfestival og til Vestegnens Kulturuge,” opremser musikskoleleder Tormod Vinsand og indrømmer, at det høje aktivitetsniveau også rummer udfordringer.

”Det kræver ressourcer og logistisk planlægning at flytte grej, hver gang der er en koncert.”

Ud over at give eleverne mulighed for at teste deres musiske færdigheder foran et publikum er målet med de udadvendte aktiviteter at gøre musikskolen synlig i det lokale bybillede, fortæller lederen, der via personlige kontakter opbygger samarbejdsrelationer til andre institutioner i kommunen. Mediemæssigt tager musikskolen ansvar for at dokumentere sine aktiviteter, så de når ud til en bred skare.

”Vores synlighed kommer også til udtryk på musikskolens Facebook-side. Vi lægger billeder ud umiddelbart efter arrangementerne for at dokumentere vores aktiviteter og succeser. Det vækker positiv genklang hos borgere og lokalpolitikere,” erfarer han.

Musikskoler kan møde udfordringer
Fabian Holt, der forsker i musik og medier på RUC, ser den udviklingsproces, musikskolerne gennemgår ved at placere deres scener ude i de åbne byrum, som en oplagt mulighed.

”Musikskoler og lokalsamfund har meget at vinde ved løbende at udvikle deres samspil,” vurderer han, men tilføjer, at musikskolerne også kan møde modvind.
”Der findes jo skeptiske røster, som ser kultur – herunder musikskoler – som en luksus, man kan skære ned på. Hvis skolerne mødes af omverdenens opfattelse af, at de er lidt unødvendige, og at de ikke gør det godt nok, så er der jo i udgangspunktet en skævhed. I givet fald er det ikke kun musikskolerne, der skal gøre en indsats for at udvikle en god relation til lokalsamfundet – ansvaret går også den modsatte vej,” pointerer han.

Musikken som promoveringsværktøj
Musikskolernes fokus på synlighed må ikke overdrives, og brandingen må heller ikke blive et mål i sig selv, siger forskeren.

”Denne stræben efter opmærksomhed med henblik på at tiltrække et større publikum – både med koncerter i gadeplan og aktiviteter online – giver musikskolerne en anerkendelse. Men den er også med til at fremme en opfattelse af musik som et promoveringsværktøj.”

Overordnet ser forskeren i mediekulturen et pres i forhold til synliggørelse.
”Dette pres skal musikskolerne passe på ikke at bøje sig for på en alt for ensidig måde. Vi må ikke glemme, at musik har et unikt potentiale for at skabe intimitet, nærvær, dybe følelser og et kvalitetssamvær. Meget af dette går tabt i en medieintensiv kultur. Når musikken bruges som et synlighedsgenererende redskab, risikerer man, at det sker på bekostning af nogle af dens unikke værdier.”

Politikere og medier skal på banen
Fabian Holt mener ikke, at musikskolerne selv skal løfte hele ansvaret for at skabe opmærksomhed lokalt.

”Musikskolerne spiller en rolle i forhold til at etablere kommunikation og have opbakning i lokalmiljøet. Men kulturpolitikerne i kommunerne skal også være aktive i promoveringen af musikskolerne. Tilmed har medierne et ansvar: Hvilke historier folder de ud om musikskolerne? De skal give offentligheden mulighed for at danne sig et realistisk billede af, hvad institutionerne står for – ikke kun fokusere ensidigt på sensationelt stof fra skolerne.”

Det vigtige er at få sat en debat i gang på området, opfordrer forskeren:
”Her handler det om at finde ud af, hvordan kan man synliggøre musikskolerne på en måde, hvor det ikke bare bliver en blind form for populisme.”

FAKTA:

Tænketank drøfter synlighed
Indholdet af fremtidens musikskole er hele kernespørgsmålet i udvalgsarbejdet i den musikskole-tænketank, som kulturminister Bertel Haarder nedsatte først på året. Her bliver musikskolens rolle og synlighed i lokalsamfundet også drøftet. Arbejdet i musikskole-tænketanken forventes afsluttet juni 2017. Læs mere om tænketanken.