Musikskoler ruster sig til nedskæringer

ARKIV 02.12.2015:
Regeringens varslede besparelser på kulturområdet rammer også musikskolerne. På institutionerne forsøger man at fremtidssikre undervisningstilbuddene uden at skære i lærerstaben.

Af Christine Christiansen

Det rammer musikskolerne, når både staten og en række af landets kommuner skærer ned på kulturbudgettet de kommende år. 
I dag får musikskolerne dækket cirka 13 procent af deres driftsudgifter via tilskud fra staten. I september meldte kulturminister Bertel Haarder (V) ud, at landets kulturinstitutioner skal spare knap 600 millioner kr. – eller to procent årligt – frem til 2019.

Denne varslede besparelse betyder, at musikskolerne får færre penge til blandt andet lærerlønninger de kommende år. 
På Odense Musikskole har leder Uffe Most beregnet, at der i 2016 vil være cirka 50.000 kr. mindre til driften end i indeværende år, når man lægger varslede besparelser fra stat og kommune sammen.

”Konkret betyder nedskæringen en enkelt arbejdsdag om ugen for én fuldtidsansat – eller 100-150 undervisningstimer på årsbasis – som vi skal forsøge at finansiere anderledes fra 2016. Det er håndører ud af vores samlede årsbudget. Vi prøver selvfølgelig så vidt muligt at undgå at skære i personale og elevantal,” siger han.

Flere elever for de samme penge
Allerede nu forsøger musikskolen at forudgribe besparelserne ved blandt andet at sammensætte elevtilbud på nye måder. Et sted, hvor man arbejder med nye hold-konstellationer, er i de samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne, som skolereformen har givet mulighed for at lave.
”Vi er i gang med at reformere ret kraftigt, og det giver i sagens natur nogle personalemæssige udsving. I samarbejdet med folkeskolerne satser vi på holdundervisning med 6-8 elever ad gangen. Vi må fremover tænke i, hvordan vi kan give flere elever undervisningstilbud for de samme midler,” forklarer Uffe Most.

Netop samspillet mellem musikskoler og folkeskolerne er et område, der kræver ekstra ressourcer, understreger han.

”Personalet er presset, fordi de nye arbejdsopgaver stiller nogle anderledes krav. Hvis vi f.eks. skal finansiere efteruddannelsestilbud til musikskolelærerne, der underviser i folkeskolerne, betyder det færre penge til undervisningstimer. Hvis der var fulgt nogle penge med reformen, havde regnestykket været meget nemmere.”

Kamp om talentmidler
I den nye musikhandlingsplan, som kulturminister Bertel Haarder lancerede i november, er der afsat ekstra midler til talentpleje. De penge overvejer Uffe Most sammen med sine lederkolleger i området at forsøge at få del i.

”Jeg er i dialog med de andre fynske musikskoler om, hvorvidt vi skal søge puljen i fællesskab eller hver for sig. Vi er ikke nået til en afklaring endnu, men vi arbejder videre med det. Udfordringen er, at både garder og andre, der har fokus på talentudvikling, kan søge puljen, så der bliver kamp om midlerne,” forudser han.


MGK-center går fri af nedskæring
På Kolding Musikskole, som blandt andet er hjemsted for MGK-Center Syd, er leder Jens Bloch forberedt på, at statstilskuddet til musikskoledriften beskæres med de varslede to procent det kommende år. Udregnet i kr. betyder det en besparelse på knap 35.000 kr., som Kolding Musikskole står til at miste i 2016.

”Isoleret set vurderer vi ikke, at det bliver et stort problem. Det får ikke drastiske konsekvenser for os her og nu, så vi er ikke ude og råbe ’babu-babu – det hele vælter’ på grund af denne statslige nedskæring. Tværtimod har vi meldt ud til kommunalforvaltningen, at vi kan klare den,” siger Jens Bloch, der glæder sig over, at Kolding Kommune ikke har varslet nedskæringer på musikskoleområdet for det kommende budgetår.

”På kommunalt plan er kulturen i Kolding tilgodeset – og musikskolen i særdeleshed. Vi kan ikke tillade os at klage, for vi har gode økonomiske og fysiske rammer; vi bliver prioriteret forbilledligt lokalpolitisk. Derfor ville det kræve ekstraordinært gode argumenter, hvis kommunen skulle øge bevillingen i 2016, fordi staten fedter og optræder uansvarligt,” pointerer han.

Nye tiltag på tegnebrættet
Han røber, at Kolding Musikskole mere langsigtet arbejder på en større visionsplan med blandt andet nye samarbejder mellem musikskole og folkeskole og fokus på inklusion og integration. Også nye modeller for talentudvikling er på tegnebrættet. Men denne langsigtede plan vil kræve adskillige ekstra millioner fra kommunekassen at føre ud i livet. ”Vi har ambitioner, der rækker ud over de tilbud, vi kører i øjeblikket. I stedet for at bonne kommunen for de 35.000 kr., som staten sparer hos os, vil vi hellere i en langsigtet dialog med kommunen om nogle ekstra millioner til de nye tiltag,” røber Jens Bloch.

Der kommer ingen julemand
På Aarhus Musikskole lyder der heller ikke voldsomme ramaskrig på grund af statens varslede nedskæring i 2016. 
”To-procent-besparelsen vælter ikke vores budget. Det er foreløbigt et lille beløb, vi taler om, så vi føler ikke, vi bliver specielt hårdt ramt,” siger musikskoleleder Lars-Ole Vestergaard.
I sparetider er der typisk to håndtag, som musikskolen kan dreje på: Salg af flere ydelser eller en øget brugerbetaling, forklarer han. 
”Vi forsøger at fifle for at bevare lønsummen, så vi ikke skal ud at fyre lærerkræfter,” siger lederen og holder vejret nogle måneder endnu, indtil kommunen offentliggør sit budget for 2016.

”Der er lavet et grovbudget, men størrelsen på det endelige kommunale tilskud kender vi først i februar. Her er forskellige kommunale anliggender, som kan påvirke. Vi har tid til at ruste os og forsøge at sælge nogle ydelser, der giver større indtægter.”

Enhver kommunal leders opgave er at tilpasse driften, så den matcher budgettet, pointerer Lars-Ole Vestergaard og tilføjer: ”Der kommer ikke en julemand med en sæk penge. Vil vi bevare en institution i drift, så kræver det, at vi er på forkant. Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en økonomisk redningsplanke. Det er vores opgave at have varer på hylden, som er attraktive, og som vi politisk kan stå til ansvar for.”

Færre soloelever

Også på Aarhus Musikskole er planen at optage flere elever til holdundervisning for at hæve indtægtsniveauet. Soloundervisning bliver der mindre af i fremtiden, vurderer Vestergaard.
”Det er meget lukrativt at have én-til-én-tid med en voksen. Ud over musikskolen er det jo kun hos lægen eller psykologen, at den slags tilbud eksisterer i samfundet. Vi skal som ansvarlig institution finde ud af, hvordan flest mulige elever får glæde af musikskolens tilbud.”

Musikskolen danner hele familien

Ambitionen om at åbne musikskolen for endnu flere elever ligger helt i tråd med Dansk Folkepartis vision på området. I forbindelse med de netop overståede finanslovsforhandlinger forsøgte partiet at få flyttet flere midler over til musikskolerne. Dog uden opbakning fra de øvrige partier.

”Dansk Folkeparti har en særlig vinkel på kulturen: Vi støtter kulturarv, kultur, der når ud til mange, og kultur med en folkelig vinkel. Denne kategori falder musikskolerne ind under; de er succesrige som kulturinstitutioner,” siger Alex Ahrendtsen, der er kulturordfører for partiet. 
Via eleverne kommer musikken direkte hjem til forældrene, og det er en styrke, påpeger han. 
”Mor og far får også glæde af musikken, når lille Ole spiller og hiver dem med til koncerter. Hele familien bliver dannet og oplyst rent kulturelt.”

Musik skaber disciplin
Som institution varetager musikskolerne 1.000 års europæisk historie, hvilket ifølge ordføreren er vigtig viden at formidle videre til nye generationer. Samtidig får eleverne nogle helt basale færdigheder via musikken, som gavner dem i andre læringssammenhænge.

”Musikundervisning disciplinerer børn og unge på en måde, som man ikke har succes med på samme måde i andre fag. Man skal øve sig på sit instrument eller med sin sangstemme for at blive bedre – det giver disciplin. Der er kun gode argumenter for at støtte musikskolerne.”

DF-ønske: Flere penge til musikskolerne
For Alex Ahrendtsen er det vigtigt, at musikskolen i fremtiden bliver et tilbud for alle børn. Han glæder sig over, at kulturminister Bertel Haarder har skrevet ind i sin netop lancerede musikhandlingsplan, at der skal arbejdes på at modvirke sociale skævheder i deltagerbetalingen, så flere børn får mulighed for at gå på musikskole.

”Som billedet er nu, er børn fra lavindkomstfamilier underrepræsenterede i musikskolerne. Det er et problem.”

Selv om det ikke lykkedes Dansk Folkeparti at få tilført musikskolerne ekstra penge på den aktuelle finanslov, er Alex Ahrendtsen optimistisk. 
”Jeg må blankt erkende, at vi ikke fik forslaget igennem, men dette er kun den første finanslov efter valget – der kommer flere. Jeg tager forslaget med på næste års forhandling.”

Han ærgrer sig over, at Dansk Folkeparti står alene med forslaget om at fremme musikundervisningen til børn.

”Det er paradoksalt, for alle elsker musik, og alle vil den. Men når det kommer til at finde midler til musikundervisningen, står Dansk Folkeparti alene. I øjeblikket bruger vi herhjemme 247,5 millioner kr. på international kultur. Ud af den pulje kunne man godt omprioritere nogle af pengene og give dem til musikskolerne.”

FAKTA Yderligere besparelse på musikskoleområdet
Finanslovsforliget indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti 19. november indeholder en besparelse på Statens Kunstfonds bevillinger med to procent i perioden 2016-2019, svarende til 9 mio. kr. årligt for at skaffe midler til en række kulturarvsprojekter.
MGK figurerer på listen over besparelser for Statens Kunstfond med en besparelse på 0,8 mio. kr. årligt. 
Dette er er formelt set forbehold, indtil finansloven er tredjebehandlet. Ny musikhandlingsplan fra Haarder
Bertel Haarder offentliggjorde i efteråret en ny musikhandlingsplan, som blandt andet rummer tilskud til talentpleje. 
Planen kan læses her.