MGK giver godt fundament til musikuddannelse

ARKIV 29.10.2015:
Elever fra Musikalsk grundkursus, MGK, har en solid ballast med sig og er studieparate, lyder det fra konservatorierne. Uddannelsesstederne har dog også forslag til forbedringer på MGK-centrene.

Af Mona Østerlund

De er nærmest allerede i gang med at være studerende, inden de kommer. Sådan beskriver rektor for Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, Claus Olesen, de unge, der kommer på konservatoriet efter at have gået på MGK.

Hvert år, når et nyt hold studerende begynder på landets musikkonservatorier, har en betydelig del af dem en baggrund fra et MGK-center. Naturligt nok, for et af formålene med MGK (musikalsk grundkursus) er netop at gøre de unge parate til en musikuddannelse.

Ud over at være parate til at være studerende er de unge med MGK generelt dygtige, lyder skudsmålet fra Aarhus.

-De studerende, vi får fra MGK, er ret helstøbte og rigtig godt klædt på, når det gælder brede kompetencer og altså ikke mindst, når det handler om at være studieparate, fordi de på MGK allerede har været i gang med forløb, hvor de skal stykke forskellige discipliner sammen til et hele. Det betyder også meget, at de er vant til at være i et uddannelsesagtigt fællesskab på MGK, siger rektor Claus Olesen, Aarhus.

Hans kollega på Rytmisk Musikkonservatorium i København, Henrik Sveidahl, mener, at MGK-elever er med til at give et løft til det musikuddannelsesmæssige område og er enig med Claus Olesen i, at MGK’erne på mange måder har et forspring, når de begynder.

-De MGK-elever, vi optager, har typisk en god, solid musikfaglig viden samt nogle færdigheder og kompetencer, som de får glæde af her, og som gør deres studietid lettere. Det ser vi som et plus, siger han.

Ønsker om udvikling

Overordnet mener Henrik Sveidahl altså, at MGK gør det godt, men han har også forslag til, hvordan det musikalske grundkursus i hans optik kunne blive endnu bedre.

-MGK kunne med fordel styrke fokus på det skabende, som jo er helt centralt for os på det rytmiske område, hvor der er en klar forventning om, at kunstneren selv skaber eller i hvert fald bearbejder den musik, man spiller, siger rektoren.

I optagelsesprøven på Rytmisk Musikkonservatorium lægges der vægt på den kreative tilgang til materialet, og her kunne MGK-centrene ifølge Sveidahl altså hjælpe eleverne lidt mere på vej ved at træne det kreative og skabende.

-Et godt råd herfra er i hvert fald at arbejde mere med improvisation og komposition på MGK, siger han.

Halvdelen kommer fra MGK

Førhen havde næsten alle optagne elever på det rytmiske konservatorium et MGK-forløb med sig, men i dag er det kun omkring halvdelen. Ændringen bunder i, at konservatoriet for nogle år siden gik fra næsten udelukkende at optage studerende inden for jazzmusik til at have et bredere sigte.

-Det ser ud til, at musikskolerne og MGK mest trækker i dem, der vil arbejde med jazz og beslægtet musik, mens dem, der bevæger sig inden for pop, rock og electronica kommer fra helt andre og uformelle miljøer uden for musikskolerne, siger Henrik Sveidahl.

Han har allerede fortalt MGK-lederne, at han kunne ønske sig, at der var mere fokus på kreativitet. Discipliner som ideer og projekter er andre områder, han gerne så MGK arbejde mere med, for det får musikere brug for at mestre.

-Dem, der vil være professionelle inden for musikken, skal være dygtige til at få gode ideer og realisere dem, og de skal være dygtige projektledere og –ejere, siger rektoren, som roser MGK Sjælland for at arbejde i den retning.

På MGK Sjælland skal eleverne selv designe deres tredje år og kan disponere over de timer og penge, der er til dem. Det sker netop for at forberede især de rytmiske elever til de vilkår, de møder på konservatoriet.

Ønske: Mere dynamisk fagsammensætning

I Aarhus ser rektor Claus Olesen også gerne, at MGK-centrene går lidt mere i den retning.

-Det ville være spændende, hvis hver enkelt MGK-elev kunne udvikle sit eget curriculum. Selvfølgelig skal der være nogle rammer, men de kunne godt være lidt friere. Vi udvikler os hele tiden på konservatorierne, så jeg kunne godt ønske mig, at fagsammensætningen på MGK blev mere dynamisk. Den virker ret fastlåst i dag, mens det er mere flydende på konservatorierne, siger han.

Et andet ønske kommer fra Mads Kjær Jensen, der er studieleder for den rytmiske afdeling og almen musikpædagogik på konservatoriet i Aarhus. Han så gerne, at MGK også arbejder med musikpædagogik, fordi mange af de studerende, der søger ind på konservatorierne, vil havne på musikskolerne som undervisere.

  • Arkiv



  • Copyright 2019

  • linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram