Lad skolerne styrer samarbejdet selv

ARKIV 07.10.2016:
Synliggør succeserne. Og lad folkeskoler og musikskoler knytte samarbejdsrelationer i det tempo og omfang, deres ressourcer rækker til. Sådan lyder appellen fra flere organisationer og aktører, der er involveret i den åbne skole.

Af Christine Christiansen

Folkeskoler og musikskoler har brug for mere tid til at udvikle de samarbejdsrelationer, som folkeskolereformen foreskriver, at de skal indgå. Endnu er det for tidligt at evaluere dybdegående på projekterne, mener Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Efterlyser lederopbakning
I september bragte DAMUSA et interview med forsker ved DPU Finn Holst i artiklen “Musikalsk samspil styrker børn socialt”. Heri påpegede Finn Holst blandt andet, at samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler halter på grund af tids- og ressourcepres. Han langede ud efter folkeskolelederne, fordi de har for stort fokus på det målbare output – på bekostning af det kreative. Samtidig opfordrede han lederne på landets musikskoler og folkeskoler til at etablere gensidigt forpligtende samarbejdsrelationer.
”Hvis der ikke er ledelsesopbakning, kollapser projekterne,” vurderede Holst.

Knaster i samarbejdet
Claus Hjortdal kalder Holsts kritik ”mangel på respekt” og opfordrer forskeren til at slå koldt vand i blodet.
”Der er ingen grund til at kritisere – snarere bør vi glæde os over den udvikling, der sker på skolerne. Vi er lige startet og befinder os i en overgangsfase. Der er knaster i samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler nogle steder, men tag det roligt. Erfaringer fra andre lande, der har indført tilsvarende reformer af denne størrelse, viser, at det kan tage op til ti år at implementere de nye samarbejdstiltag i skolerne.”

Tillid mellem skolerne
Claus Hjortdal afviser Finn Holsts påstand om, at mange skoleledere qua public management-tankegangen er for fokuserede på at skabe målbare resultater i skolerne – på bekostning af det kreative indhold.
”Mange folkeskoleledere fortæller mig, at de har et tæt og godt samarbejde med musikskolerne. Der er etableret en grundlæggende tillid mellem folkeskoler og musikskoler mange steder – det er et positivt udgangspunkt.”

Rollefordeling er stereotyp
Claus Hjortdal er opmærksom på de pædagogiske udfordringer, mange skoler møder i forbindelse med samarbejdsprojekter med musikskolerne.
Lærere fra folkeskolen og musikskolen kommer med to vidt forskellige pædagogiske tilgange. Det kan forårsage en stereotyp rollefordeling i de undervisningsforløb, skolerne kører efter kompagnonmodellen, erkender han.
”Typisk bliver det sådan, at folkeskolelæreren håndterer de pædagogiske didaktiske ting, mens musikskolelæreren står for det musikalske indhold, som vedkommende brænder for. Det er naturligt.”
Nogle skoler lader musikskolelærerne undervise folkeskoleklasserne på egen hånd. Den model rummer også udfordringer, erfarer Hjortdal.
”Mange musikskolelærere mangler kompetencer i klasserumsledelse. Disse hurdler prøver Skolelederforeningen at tage hånd om ved bl.a. at motivere lærerne til at lade sig efteruddanne.”

Skoler skal selv styre samarbejdet
Finn Holsts klare opfordring til de politiske beslutningstagere omkring skolerne at ”få alle med” ved at lade alle elever møde kombinationen af musikskolelærer og folkeskolelærere i længere perioder og på alle klassetrin er umulig at indfri, mener Claus Hjortdal. Men dette var heller aldrig hensigten med åben-skole-samarbejdet, siger han.
”Musikskolerne kan ikke levere musikundervisning til alle folkeskoler i deres lokalområde. Derfor bliver der tale om spot-projekter i højere grad end store, brede samarbejder mellem musikskolen og mange skoler. Det er fair nok. Det skal være op til de enkelte skoler, hvor stort omfanget af projekterne skal være.”

Ting tager tid
Vejen frem er at udnytte de ressourcer og kvalifikationer, der findes på de enkelte folkeskoler og musikskoler, påpeger formanden.
”Vi er i en kæmpe omstillingsproces. Lærerne er i gang med kompetenceløft, som tager tid. Aftalen var – både med tidligere børne- og undervisningsminister Christine Antorini og nuværende minister for børn og undervisning, Ellen Trane Nørby – at samarbejdsrelationerne skal udvikles i det tempo, skolerne kan håndtere det. Det er vilkårene i forbindelse med så stor en reform.”
Forventningen om, at alt skal være på plads fra dag ét, kan ingen skoler indfri, understreger Claus Hjortdal.
”Vi sætter ikke mere i værk, end det, vi tror på kan blive en succes. Så venter vi hellere et år eller to ekstra, frem for at brække halsen.”

Ledelser skal tage ansvar
KL er i dialog med kommunerne om reformen og den åbne skole. I en undersøgelse fra i sommer svarede 70 ud af 98 kommuner, at samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler er i god udvikling.
Konstitueret kontorchef for KL’s Center for Børn og Folkeskole, Dorthe Møller, erkender dog også, at der stadig er udfordringer.
”Den del af reformen, der handler om den åbne skole, er fyldt med potentiale. Men området er komplekst og stiller store krav til skolerne og aktørerne på musik- og ungdomsskolerne og i fritids-, forenings, kultur- og erhvervslivet. Der er brug for en klar organisering og struktur, og det er nødvendigt, at kommuner og skoler ledelsesmæssigt sætter fokus på samarbejdet. Det kommer ikke af sig selv.”

Kommuner bestemmer selv
Åben skole-samarbejdet kan udfolde sig på mange måder, pointer hun.
”Det er vigtigt, at kommunerne kan skalere samarbejdet, alt efter hvilke prioriteringer den enkelte skole eller kommune har. Nogle kommuner vil måske etablere instrumentklasser eller skoleorkestre. Andre steder tænker man mere musikskolen som en ressource i den almindelige musikundervisning eller i samarbejdet med andre kulturinstitutioner. Hvordan det gensidigt forpligtende samarbejde skal være, er op til de enkelte kommuner og skoler.”

Politiker blander sig ikke
Den holdning deler formand for Horsens Kommunes kulturudvalg, Martin Ravn (V).
Han vil ikke lægge politisk pres på folkeskolerne for at få dem til at samarbejde med musikskolerne.
”Skolerne skal selv aktivt vælge samarbejdet til. Forcerer man processen, kan skolerne få dårlige oplevelser ud af det. Det er vigtigt, at den enkelte folkeskole kan se fordelen i samarbejdet – det samme gælder musikskolen,” siger kulturudvalgsformanden.
Horsens Kommune er på forkant med reformens krav: Siden 2001 har musikskolen haft samarbejdsprojekter med flere folkeskoler. De øvrige skoler kommer med i det tempo, der passer dem, forudser kulturudvalgsformanden.
”Samarbejdsrelationerne skal have den fornødne tid til at udvikle sig. Jeg er fortaler for en stille og rolig udbredelse, hvor de logistiske og praktiske udfordringer med at lægge skemaer, mobilisere lærerkræfter og skaffe lokaler løses hen ad vejen.”

Samarbejdet knopskød
Dette skoleår samarbejder Horsens Musikskole med seks af kommunens 20 folkeskoler i projektet ”Musik til alle”
”Vi startede med kompagnontimer, som med tiden har knopskudt andre undervisningsformer. De musikskolelærere, som har opbygget erfaring og kompetencer, varetager musikundervisningen alene på flere folkeskoler,” fortæller Knud Mortensen, der er afdelingsleder på Horsens Musikskole og leder af ”Musik til alle”.
Kontakten til kommunens skoler tog musikskolen aktivt.
”Inden reformen trådte i kraft, lavede vi et katalog med undervisningstilbud og inviterede os selv på kaffe på kommunens folkeskoler. Vi blev taget rigtig godt imod; skolerne var interesserede i at samarbejde,” husker han.

Skole får rigere musikliv
Bankagerskolen var blandt de folkeskoler, der takkede ja til at samarbejde med musikskolen.
”Vi har selv svært ved at rekruttere musiklærere, så vi øjnede en mulighed for at få dækket vores behov for musikundervisning. Desuden gav samarbejdet skolen mulighed for at få andre musiske kompetencer i spil,” fortæller skoleleder Bent Nielsen.
Skolen har entreret med såkaldte musik-ressourcepersoner: musikskolelærere, der i samarbejde med folkeskolens lærere lister musik ind i en række fag – fra dansk til naturvidenskab. Derudover står en musikskolelærer i spidsen for skolens årlige musical. Nogle elever lærer også at spille instrumenter, så de kan optræde i orkestre ved festbegivenheder på skolen.
”Via en vifte af forskellige tiltag er det lykkedes os at give skolen et rigere musikliv. Vi kan ikke dokumentere i tal, hvilken betydning musikken har. Men vi tror på, at det gavner eleverne, at de stimuleres på de kreative kanaler,” lyder det fra skolelederen.

  • Arkiv



  • Copyright 2019

  • linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram