Kønsdebat møder modstand på musikskolerne

ARKIV 04.02.2016:
Gladsaxe Musik- og Billedskoles leder ser det ikke som institutionens opgave at kønskvotere, når eleverne vælger instrument. De skal kunne vælge frit, mener hun. En kønsforsker anbefaler, at musikskolerne præsenterer børn for et bredt instrumentudvalg. For instrumental alsidighed giver dem flere muligheder på de professionelle scener.

Af Christine Christiansen

Flest piger går til sang eller spiller tværfløjte på musikskolerne, mens drenge typisk kaster sig over trommer eller guitar. Men kønsforskellen i elevernes instrumentvalg er ikke et stort problem, mener Anja Reiff, der er leder på Gladsaxe Musik- og Billedskole. Hun blev irriteret, da hun primo januar læste forsideartiklen i avisen MetroXpress. Heri kritiseres det kønsmæssigt stereotype billede, som børnenes instrumentvalg afspejler på musikskolerne.

”Det er en pseudodebat, som i mine øjne er helt uinteressant. Man skaber et problem, der ikke eksisterer,” påpeger Anja Reiff. I sin hverdag ser hun, at der kan være markant forskel på, hvilke ting drenge og piger tiltrækkes af.

”Sæt en flok etårige børn på gulvet og lad dem vælge et stykke legetøj. Her vil piger og drenge ofte gå efter noget forskelligt allerede på det tidlige stadie, fordi nogle ting appellerer mere til det ene køn end det andet. Men hvad er der galt i det? Børn skal have lov at vælge det instrument, de er tiltrukket af og har lyst til at spille på,” mener hun.

”Som musikskole er det ikke vores mission at mase noget igennem. Vores opgave er derimod at få børn til at holde af musik med afsæt i deres egne instrumentale interesser. Det skal ikke være musikskolernes ansvar at kønskvotere.”

Piger på populære jazzcamps
Hos Copenhagen Jazz Festival vil man derimod gerne gøre en ekstra indsats for at skubbe pigerne i retning af de jazzede instrumenter som guitar, trommer og bas. Festivalens leder Kenneth Hansen er en af tovholderne på ”JazzCamp for Piger” – en lejr, der finder sted i en række danske byer i vinterferien – med intensiv musik- og improvisationsundervisning. Som navnet antyder, kan kun piger deltage. I år kører campen for tredje gang i træk; den er et stort tilløbsstykke.

”Vi ser, at mange piger dropper ud af musikskoler og andre musikalske undervisningstilbud, når de kommer i puberteten. Med ”JazzCamp for Piger” vil vi give dem en ny tilgang. Vi bruger en række af landets musikskoler som fysisk ramme, og vi rekrutterer også underviserne herfra. På den måde er hele jazz-campens miljø tæt på det musikskolemiljø, eleverne kender fra hverdagen.”

I år deltager 170 elever på de populære camps, som kører på hele 16 af landets musikskoler.

Fast årlig begivenhed
”Vores overordnede plan er at rette op på den store kønsskævhed i det rytmiske musikmiljø, hvor fordelingen er 80-20 til mændenes fordel. Med den store tilslutning til ”JazzCamp for Piger” kan vi se, at vi dækker et behov,” siger Kenneth Hansen.

”Ved at gøre det til en fast årlig begivenhed bliver det mindre hovsa-agtigt. Det er en investering, der peger ud i fremtiden – et langt, sejt træk,” tilføjer han.

Som medarrangør glæder han sig over, at mange piger dukker op på jazz-camps’ene flere år i træk: ”Det betyder jo, at de stadig spiller aktivt, og at campen måske ligefrem er med til at fastholde deres interesse.”

Festivallederen ser tiltaget som en gave for musikskolerne.

”Skolerne har i hverdagen meget stramme økonomiske rammer og kan ikke selv skeje ud med den slags initiativer. Vi kommer med en foræring til dem: Pengene er der, og på sigt må disse camps også give musikskolerne flere kunder i butikken.”

Roller skaber skævhed
Karen Sjørup er kønsforsker på RUC. Hun er også opmærksom på de forskellige roller, som drenge og piger indtager på den rytmiske musikscene. Og hun påpeger, at rollerne skaber skævhed – ikke mindst indtjeningsmæssigt – i det professionelle musikliv.

”Min opfattelse er, at man bliver en bedre musiker ved at mestre flere instrumenter frem for kun kun sang. Instrumenter er vigtige, hvis man f.eks. vil akkompagnere sig selv eller skrive musik.”

Kvinderne risikerer at isolere sig som sangsolister og brænde tidligt ud i rollen, mens mændene som bandmusikere skaber sig en bredere platform at agere på – og dermed en større levedygtighed, påpeger forskeren. Hun mener, at musikskolerne har et ansvar for at præsentere pigerne for en bred vifte af instrumenter i en tidlig alder.

”Jo flere muligheder pigerne får – jo større er sandsynligheden for, at de vælger alsidigt,” siger hun og placerer også et ansvar hos medierne.

”Når børn ser MGP og andre lignende programmer på tv, bliver de sporet ind på sang. Især pigerne bliver tiltrukket af hele det univers, hvor forsangeren duller sig op i stort omfang. At være bandmusiker er mere anonymt, men også mere kollektivt.”

Pigerne skal droppe det dullede
Det handler om, at musikskolerne bliver mere opmærksomme på mønstrene og gør op med samfundets og mediernes kønsstereotype prægning af børnene, siger Karen Sjørup.

”Det er vigtigt, at både mandlige og kvindelige musikskolelærere er i stand til at introducere begge køn for sang, kor og instrumenter og sikre, at børnene ikke bliver for endimensionelle. Her skal pigebørnene blive mindre fikserede på det dullede, popagtige og flytte fokus over på fordybelsen. Man bliver for specialiseret i en for tidlig alder, hvis man ikke mestrer flere ting.”

Ideen med at isolere pigerne i musiklejre, hvor de møder medspillere af samme køn, kan være en nødløsning i en periode, men generelt er det ikke den rigtige vej frem, mener Sjørup.

”Det fremmer en forestilling om, at piger er anderledes og kræver særlige læringsrum. Men idealet er, at piger og drenge kan tilegne sig instrumenterne på lige fod. Vores langsigtede mål må være at integrere kønsmæssigt – ikke at separere,” siger hun.

”Jeg har intet ønske om en kønspolitik”

INTERVIEW: Hanne Panduro-Hess er formand for Gladsaxe Musik- og Billedskoles bestyrelse. Her skal eleverne have lov at spille det instrument, der føles rigtigt for dem, for ellers mister de interessen, erfarer hun.

Hvad ligger til grund for eleverne valg af instrumenter på Gladsaxe Musik- og Billedskole?

”Fordelingen af instrumenter sker hos os på baggrund af interesse. Nogle år er guitar det store hit, andre år er det violin og trommer. For nogle år siden så vi et stort udsving, hvor tilgangen af violinelever pludselig eksploderede, fordi der kom en ny underviser på instrumentet, som kunne tiltrække rigtig mange elever.”

Er der tilstrækkeligt mange kvindelige rollemodeller blandt underviserne – også på de mere “drengede” instrumenter som trommer, bas og guitar?

”Det er min oplevelse, at der er en rigtig fin fordeling af både mænd og kvinder, og at eleverne ikke skæver til, om det er en mand eller en kvinde, der underviser. De tiltrækkes af underviserens kompetencer.”

Har I på Gladsaxe Musik- og Billedskole drøftet at formulere en fremtidig kønspolitik, som skal præge børns valg af instrumenter, eller skal de fortsat have fuld frihed til at vælge?

”Jeg har som forælder og bestyrelsesformand i musikskolen intet ønske om at skulle formulere en kønspolitik ift. børns valg af instrumenter. Børn skal vælge at spille det instrument, der føles rigtigt for dem. Påvirkes de til at spille noget, som andre tænker er bedst for dem, risikerer vi bare, at de mister interessen på den lange bane.”

Går Gladsaxe Musik- og Billedskole på anden vis ind og prøver at motivere børn til at spille bestemte instrumenter, f.eks. de mere smalle instrumenter som obo, fagot og horn?

”Jeg oplever, at skolen har en god fornemmelse for, hvad børn og unge mennesker har af interesser, og vi forsøger i videst mulig omfang at imødekomme alles ønsker. I visse tilfælde giver det ikke mening at ansætte en lærer til en eller to elever på et instrument hvor økonomien ikke slår til, men så gør skolen sig umage for at hjælpe eleven til at finde et sted, hvor undervisningen på et ”smalt” instrument kan praktiseres.”

  • Arkiv



  • Copyright 2019

  • linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram