I Middelfart prioriterer de musikken

ARKIV 11.08.2016:
Alle kommunens folkeskoler samarbejder med musikskolen i Middelfart Kommune, hvor politikerne med en årlig tillægsbevilling på 400.000 kr. er med til at sikre børnenes møde med musikken.

Af Martin Blom Hansen

Det er godt at vokse op og gå i skole i Middelfart Kommune. For her kan man næsten ikke undgå at møde musikken, få tilbud om at synge i kor eller lære at spille et instrument. Alle kommunens folkeskoler er med i et samarbejde med Middelfart Musikskole, som sender deres lærere ud til undervisningsopgaver på folkeskolerne.

Det kan for eksempel være at undervise en 5. klasse i at spille et blæserinstrument og få et blæserorkester sat i verden. Alle elever får tilbuddet, og blæserklassen er en del af den understøttende undervisning. Nogle steder sker det i et samarbejde mellem musikskolens lærere og den pågældende folkeskoles egne musiklærere.

Samarbejdet var klar
Middelfart Kommune – som i år er kåret som Årets Musikskolekommune af DAMUSA – har haft gang i dette samarbejde i mange år. Så da folkeskolereformen blev vedtaget og sat i værk i 2014, var både musikskole og folkeskoler godt gearede til at opfylde det forpligtende samarbejde.

Musikskolen bidrager
Gode viljer og musiklærere, der brænder for sagen, er dog ikke nok. Der skal penge til, hvis musikken med musikskolen som budbringer skal ud til alle kommunens folkeskoleelever. Derfor kører Middelfart Kommune med en årlig tillægsbevilling på 400.000 kr. til formålet.
Middelfart Musikskole bruger i alt omkring 1,2 mio. kr. på musik i folkeskolen.

”Heraf er de 400.000 kr. kommunens tillægsbevilling. Musikskolen går ind med resten, og det er cirka ti procent af vores budget,” siger Morten Andersen, leder af Middelfart Musikskole.

”Vi giver på den måde et tilskud til musikundervisningen ude på folkeskolerne. Det sker efter forskellige parametre, som er beskrevet i partnerskabsaftaler med de enkelte skoler. Vi er ude at forhandle med skolerne en gang om året. Vi evaluerer og ser på, hvordan det går, hvad vil vi gerne videreføre i samarbejde med skolen. Det kan være et kor, et slagtøjshold for indskolingsbørn – eller andet,” forklarer han.

Der skal være en klangbund
Johannes Lundsfryd Jensen (A), formand for Skoleudvalget i Middelfart Kommune, er glad for samarbejdsmodellen.

”Det er et mangeårigt samarbejde, som er højt prioriteret. Da folkeskolereformen kom, kunne vi bruge det, vi allerede havde på hylderne. Musikken har længe været en naturlig del af skoledagen med tilbud om musik og bevægelse, kor og meget andet,” siger han.

”Et blæserorkester understøtter musikundervisningen, det er klart. Men det understøtter også den sociale disciplin. Hensynet til andre, samarbejdet, det at være en del af noget større og at yde noget i en gruppe. Så også ud fra lidt bredere tænkning er der en pointe i at bruge musikskolen aktivt som en del af den understøttende undervisning,” mener Johannes Lundsfryd Jensen.

Han mener, kommunen som sådan får god valuta for pengene. Men understreger også, at et samarbejde efter den model, Middelfart Kommune bruger, ikke er noget, der kan presses ind ovenfra.

”Der skal være en klangbund for det. Det vil sige interesse i musikskolen og blandt musikskolens lærere for at gå ud i folkeskolerne på den måde. Og der skal være en interesse på de enkelte folkeskoler. Det skal vokse derudfra, og vi skal så politisk skubbe lidt på. Men der skal være et reelt grundlag for det,” pointerer Johannes Lundsfryd Jensen.

Musikklasser giver bonus
Lone Bodekær er skoleleder på Anna Trolles Skole i Middelfart Kommune. En relativ lille skole, hvor musik og kreativitet spiller en meget stor rolle. Hun fortæller om samarbejdet med musikskolen:

”Vi har 14 lektioner om ugen i samarbejde med musikskolen. Det særlige er, at vi har to musikklasser (5. klassetrin), hvor alle elever får undervisning i at spille på et instrument. Det er i en blæserklasse typisk otte trompeter, otte saxofoner og otte tværfløjter, og i en strygerklasse er det cello, bratsch og violin.”

Anna Trolles Skole har været i gang med en ombygning, og her har musikken fået første parket. Skolen råder nu over to musiklokaler og en musik/dramasal.
Så ja, musikken påvirker skolens miljø.

”Det er en gave, at vi får konservatorieuddannede lærere ud for at undervise børnene i et instrument. Og samarbejdet med vores egne dygtige lærere giver en god dynamik,” siger Lone Bodekær.

Instrumentundervisningen og musikklasserne er ikke blot et gode i sig selv.

”Når vi synes, det er så vigtigt, er det også, fordi man lærer meget af at være med i et orkester. Man får mange færdigheder. Man lærer at koncentrere sig, lærer at vente, til det bliver ens tur, at være der, når man skal være på, og forstå, at de andre er afhængige af, at man leverer. Det betyder meget i børnenes personlige udvikling,” siger Lone Bodekær.

På spørgsmålet, om hvilke konsekvenser det ville få, hvis kommunen fjernede tillægsbevillingen på de 400.000 kr., er Lone Bodekær ikke i tvivl:

”Så vil musikklasserne ikke kunne lade sig gøre. Det ville nok være det første, der i så fald ville blive skåret fra.”

Øget tilmelding til musikskolen
De penge, Musikskolen bidrager til folkeskolesamarbejdet, er godt givet ud, mener musikskoleleder Morten Andersen.

”Vi har fantastisk gode tilmeldingsrater i disse år. Selv om vi har faldende børnetal i kommunen. Vi har igen i år den bedste tilmelding til instrumentalskolen, og vi tror, at det skyldes vores strategi med at være massivt til stede ude i folkeskolerne,” siger han og understreger, at uden engagerede undervisere gik det ikke.

”Der er altså nogle musiklærere her i kommunen, som virkelig brænder for det, og som også forstår sig selv som musiklærere, der skal tilbyde børnene kvalificeret musikundervisning fra indskolingen og frem til børnene går ud af skolen” siger Morten Andersen.

  • Arkiv



  • Copyright 2019

  • linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram