Han kortlægger vores viden om børns møde med musik

ARKIV 12.01.2016:
Ph.d. og forsker ved DPU Finn Holst har i en aktuel rapport kortlagt den forskning, der er lavet i effekten af børns og unges møde med kunst – herunder musik – herhjemme og i udlandet. Holsts mål med rapporten er at kvalificere fremtidens forskningsarbejde for de institutioner, der har fokus på dette område.

Af Christine Christiansen

Hvad er dit hovedformål med at kortlægge netop dette felt?
Finn Holst: ”Kortlægningen af den forskning, der er lavet i forbindelse med børns og unges møde med kunsten, har jeg gennemført på initiativ af Statens Kunstfond. Resultatet er en rapport, som i fremtiden gerne skal bidrage til at kvalificere arbejdet for Kunstfonden og forskellige andre parter på området – herunder kulturinstitutioner, undervisningsinstitutioner og forskningsmiljøer.
Udviklingsprogrammer og -projekter iværksættes med mange forskellige begrundelser, formål og logikker: Skal resultaterne bidrage til ”kunst for kunstens skyld” eller til effektmålinger af boglige fag (”academic achievemnet”) – det er den type overvejelser, man gør sig i forbindelse med forskningsarbejde af denne type.”

Hvad dækker begrebet ”børns og unges møde med kunst” mere specifikt?
”På det område, der meget bredt kan betegnes som ”børns og unges møde med kunst”, etableres, udvikles og støttes fra statslig side en række tiltag indenfor såvel musik, billedkunst, drama, dans, design, osv. Et par eksempler er Huskunstnerordningen, Levende Musik i Skolen (LMS), Scenekunst-børn og Dans for børn. Her er altså tale om både musik og andre kunstneriske discipliner, som børn møder i deres opvækst.”

Hvilken relation har området til den nye folkeskolereform?
”Det nye samarbejdsfelt ”Åben skole” gør rapportens spørgsmål – herunder på området musik med det obligatoriske samarbejde mellem folkeskole og musikskole – særligt aktuelle. Hvilke forståelser ligger der i, hvorfor vi laver denne type samarbejde, og hvad forventer vi at kunne få ud af det? Kortlægningen er med til at give et overblik over den forskningsbaserede viden og de problematikker, som er forbundet med ”Åben Skole”-samarbejdet.”

På hvilke områder ligger hovedvægten af den forskning, der hidtil er gennemført inden for feltet – i Danmark og internationalt?
”Den altovervejende forskning på området findes inden for rammen af Arts Education, hvor education forstås bredt og omfatter såvel undervisning i almindeligt skoleregi som særlige projekter med formidling af og undervisning i kunstneriske fag (musik, visual arts, drama, dans mm.).
Der er en væsentlig forskel mellem de forskellige kunstfag med hensyn til forskning, forskningstilgang og publiceringsformer, og der er stor forskel på omfanget af forskning i de forskellige kunstfag. Den største del af forskningen findes på området musik.
Den nyere forskning, som giver et sammenfattende overblik, udgøres af to store internationale undersøgelser: The Wow Factor (Bamford 2005) og Art for Art’s Sake? (Winner, Goldstein &Vincent-Lancrin 2013).

Prøv at beskrive disse to undersøgelser mere detaljeret?
”De to undersøgelser af Arts Education-feltet er af meget forskellig karakter.
1. The Wow Factor (Bamford) er en international komparativ undersøgelse igangsat af UNESCO om forhold og cases i forskellige lande, som kombinerer kvalitative og kvantitative forskningstilgange. Undersøgelserne har som et gennemgående resultat, at virkningerne af Arts Education må ses i forhold til, ”hvordan” det er gjort. Det er ikke det, at man gør det – det er måden, man gør det på.
Disse resultater er sammenfattet i otte karakteristikker for Quality Arts Education, som vedrører kvalitet for dette generelle plan på tværs af de enkelte fag- eller kunstområder:

1. Aktive partnerskaber mellem skoler og kunstinstitutioner og mellem lærere, kunstnere og lokalsamfundet.
2. Fælles ansvar for planlægning, implementering, vurdering og evaluering.
3. Muligheder for offentlig optræden, udstilling og/eller præsentation.
4. Vægt på samarbejde.
5. En inkluderende tilgang med mulighed for alle børn for at deltage.
6. Detaljerede strategier for at evaluere og rapportere børns læring, oplevelse og udvikling.
7. Løbende professionel kvalificering for lærere, kunstnere og medarbejdere
8. Fleksible skolestrukturer og åbning mellem skole og lokalsamfund.
Der peges desuden på en vægtning af en projektbaseret, eksperimenterende og aktivt skabende undervisningsform med varierede arbejdsformer, som understøtter elevernes samarbejde og teamwork.

2. Art for Art’s Sake er et meta-review i OECD-regi, som sammenfatter tidligere forskning.
OECD-analysen undersøger en række områder for transfer af multi-arts education og undervisning i de enkelte kunstfagområder – og ikke kunst for kunstens skyld (trods titlen).
Den anlægger en forskningstilgang baseret på den kvantitative (statistiske) forskningstradition.
Der medtages udelukkende undersøgelser af ren kvantitativ, statistisk karakter, mens kvalitative undersøgelser fravælges. De kvantitative resultater ”sammentælles” til rene kvantitative resultater.
Problemet er, at man i en lang række af analyserne ender med at opsummere, at nogle forsøg viser en effekt og andre ikke viser denne. Da der således er modsigende resultater, kan man ikke i tilstrækkelig grad konkludere på resultatet.”

Hvilke erfaringer vil du fremhæve fra disse to tidligere undersøgelser?
”Vi ved fra UNESCO-undersøgelsen, at de kvalitative data har indflydelse på, hvorvidt virkningen reelt er positiv, neutral eller endda i nogle tilfælde negativ. Da de kvalitative data er fravalgt i OECD-undersøgelsen, ender man med at tage forbehold uden i sidste ende at kunne sige noget om, hvad der virker. De to undersøgelser fremstår således med hver deres forskningsdesign og metoder som afkoblede fra hinanden, og det er tydeligt, at netop det modsatte er nødvendigt. Det er nødvendigt, at der gennemføres forskning og metaundersøgelser, som anlægger begge tilgange.”

Hvilken konkret viden kan man udlede af dette?
”Vi kommer hermed frem til tredje led (og den gode slutning) i historien, idet der faktisk er gennemført en sådan meta-undersøgelse på musikområdet her i 2015 af prof. Susan Hallam (Institute of Education, London). Der findes indtil nu desværre ikke tilsvarende undersøgelser på de andre kunstfaglige områder.
Hallam sammenfatter 17 forskellige områder for virkninger af børn og unges beskæftigelse med musik (auditiv perception og sproglige færdigheder, motivation, kreativitet, social kompetence, trivsel osv. Detaljer herom kan læses i rapporten). Vi ved således – selvom mulige transfervirkninger ikke skal og kan begrunde musikundervisning – at børns og unges beskæftigelse med musik også har virkning på en række områder ud over musik for musikkens skyld. Og vi begynder at vide noget om, hvad der skal til, ”for at det virker”. Denne viden kan vi bruge til at skrue fremtidige udviklingsprojekter og programmer sammen.
De kvalitative faktorer kan ikke blot gøre en forskel mellem et mere eller mindre godt resultat – de kan også i visse tilfælde betyde forskellen mellem et positivt og et negativt resultat.”

Hvad er de vigtigste pointer i Susan Hallams undersøgelse?
”Susan Hallam udleder i sin undersøgelse en række (stadig ret generelle) kvalitative faktorer, som supplerer de kvalitative faktorer fra Bamford-rapporten:

Undervisningsaktiviteterne bør
– være interaktive og give glæde
– give mulighed for udvikling af nye færdigheder og kompetencer
– give mulighed for musikudøvelse og optræden
– give mulighed for udvikling af kulturel kapital
– give mulighed for udvikling af stabile og konstruktive interpersonelle relationer i fællesskabet
– have et positivt undervisningsmiljø

Forhold, som har betydning for virkning/udbytte
– Deltagelse bør opretholdes over en længere tidsperiode for at maksimere udbyttet
– Aktiv involvering i musik bør begynde tidligt mhp. at opnå det bedste udbytte
– Aktiviteterne bør omfatte gruppebaseret arbejde med musik
– Undervisningen skal være af høj kvalitet
– Undervisningen skal have et bredt indholdsfelt
– I forhold til børn med særlige behov, herunder skoletrætte elever, bør der tages udgangspunkt i genrer, som denne målgruppe kan relatere til.”

Helt konkret – hvordan kan din kortlægning da bruges fremadrettet?
”Kortlægningen viser at forskningen i Arts Education og i særdeleshed i musik er begyndt at udvikle praksisrelevant viden om, hvad det er for kvaliteter, der skal til, ”for at det virker”.
Det giver fremadrettet nye muligheder for et konstruktivt samspil mellem udvikling og forskning som sætter det kunstneriske og kunstnerisk kvalitet i fokus – som hvilket der er stærkt behov for.
Kortlægningsrapporten indgår fremadrettet i Kunstfondens initiativer på dette område.”

Hvordan vurderer du forskningsaktiviteten på feltet ”børns og unges møde med kunsten”?
”Navnlig den musikpædagogiske forskning i Danmark har en lang tradition og er anerkendt i skandinavisk og international sammenhæng, trods det musikpædagogiske miljøs meget beskedne størrelse sammenlignet med andre lande. Det faglige miljø i Danmark arbejder intensivt på dette område, hvilket for eksem den foreliggende kortlægningsrapport illustrerer.
Fagmiljøet (med kun tre ansatte) er dog langt fra stort nok til at kunne løfte den aktuelle opgave over tid. Sammenligner vi med andre lande, herunder de skandinaviske, er den væsentlige forskel, at der i Danmark – helt exceptionelt – ikke er oprettet musikpædagogiske forskningsmiljøer på musikkonservatorierne.”

FAKTA:

Om Finn Holst
Ph.D, cand.pæd.mus, cand.pæd.gen.pæd.
Underviser og forsker ved DPU i København.
Er forfatter til en række rapporter på det musikpædagogiske område, som kan læses via hans website:
www.finnholst.dk

Rapporten ”Kortlægning af forskning i effekten af børns og unges møde med kunsten” kan læses her.