Hård kamp om en plads på konservatorierne

ARKIV 29.10.2015:
At slippe ind på en uddannelse som musiker stiller store krav til ansøgerne. En baggrund fra MGK er ikke nødvendigvis nok til at slippe igennem nåleøjet.

Af Mona Østerlund

Selv om ansøgere med MGK-baggrund ifølge rektorerne på landets konservatorier generelt er dygtige, er det langtfra nogen selvfølge, at de også ender med at få tilbudt en plads på et konservatorium. Kampen er hård, og de er mange om buddet – i hvert fald på de store konservatorier.

Alle ansøgere skal bestå optagelsesprøven for at komme i betragtning. De bliver bedømt efter syvtrinsskalaen, og typisk er det kun de højeste karakterer, der giver adgang. At få en studieplads med et syvtal fra optagelsesprøven hører til undtagelserne.

Lettere i Odense og Esbjerg end i København
På Rytmisk Musikkonservatorium i København var der 274 ansøgere til musikerlinjen til optagelsesprøverne i januar 2015. 24 blev optaget, og ni af dem havde MGK-baggrund.

Nåleøjet er noget lettere at komme igennem for de unge, som vil studere i Odense eller Esbjerg og især, hvis de er klassiske musikelever. På det syddanske konservatorium søgte 31 ind på klassisk linje i Odense, og 14 blev optaget – otte af dem med MGK-baggrund. I Esbjerg søgte kun seks ind på klassisk linje, de fem blev optaget og af dem havde fire gået på MGK.

Forskel på optagelsesprøverne
Der er stor forskel på, hvad ansøgerne skal præstere til optagelsesprøverne til henholdsvis klassisk og rytmisk linje. Mens de klassiske ansøgere i høj grad bliver testet i teknik og færdigheder, lægger konservatorierne mere vægt på det personlige udtryk og udviklingspotentialet hos de rytmiske. Her er der også forskel konservatorierne imellem, når det gælder, hvor meget basalt musikhåndværk, de rytmiske ansøgere skal have med sig.

-Hos os tester vi stadig de håndværksmæssige discipliner. De studerende skal ikke kun være kunstnere, men også håndværkere, og vi forsøger af favne det hele, siger Mads Kjær Jensen om kriterierne i Aarhus.

For nogle, der skal ud at klare sig i det musikalske miljø er det desuden vigtigt for de unge at danne netværk, og her har MGK’erne en fordel, mener han, fordi de allerede ude på musikskolerne er del af et musikliv.

Talenter i lokalt musikliv
Langtfra alle MGK-elever på landets centre søger ind på en musikuddannelse, og det er heller ikke meningen. MGK går så at sige på to ben. Det ene er at forberede eleverne, så de er klædt på til at klare optagelsesprøven til konservatorierne, mens det andet er at uddanne nogle unge, som bagefter kan gå ud og blive aktører i det lokale amatørmusikliv.

Hvordan fordelingen er mellem de to grupper, er meget forskelligt fra center til center, men flere steder er det omkring halvdelen, der går konservatorievejen enten i Danmark eller udlandet, vurderer MGK-lederne.

På MGK Hovedstaden og på Sankt Annæ er tallet højere. Her ender op mod 80-90 procent af de klassiske på konservatoriet, mens det samme gælder for omkring 40 procent af de rytmiske fra hovedstadens MGK og 60 procent på Sankt Annæ.

Også på MGK Fyn er det over halvdelen, som lander på konservatoriet. Af de 10 klassiske, der begyndte i 2010, går ni på konservatoriet, og den sidste læser musikvidenskab. Af de 11 rytmiske fra 2011 går otte i dag på konservatoriet – af dem går de seks i Odense.

MGK – god til afklaring
Flere af MGK-lederne lægger vægt på, at det ikke er et mål i sig selv at få mange elever på konservatorierne, og at MGK skal være en selvstændig begivenhed – ikke bare en forberedelse. Desuden handler det for en del af eleverne også om at få afklaret, om de vil gå musikervejen.

-Vi ser det som en styrke, at man kan bruge tre år på afklaring. Der uddannes jo musikere nok til arbejdsmarkedet, så det er også skønt, hver gang vi har elever, der bliver afklaret og finder ud af, at de i stedet vil være ingeniør eller jordemoder, siger Jens Bloch, der er chef for MGK Syd.

Fakta:

Ansøgertal sommeren 2015. 
(Tallene stammer fra juni 2015 og kan være ændret siden. Det spiller også ind, at nogle ansøgere søger mere end en studieplads.)

Rytmisk Musikkonservatorium, København:          

Bachelor:

Sangskrivning: 180 ansøgere, 7 optaget – ingen af dem med MGK

Musiker: 274 ansøgere, 24 optaget – heraf 9 med MGK

Lydteknik: 78 ansøgere, 5 optaget – ingen har MGK

Music Management: 64 ansøgere, 7 optaget – 1 med MGK.

Samlet antal ansøgere: 596, heraf 115 fra udlandet

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København:

Bachelor:

181 ansøgere: 72 fra Danmark og 109 fra udlandet. Af de 72 danske har 54 taget MGK. Cirka 55 optaget, heraf 31 fra Danmark – 24 af dem har taget MGK.

Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus og Aalborg:

Bachelor, Aarhus:

354 ansøgere, 71 havde MGK fordelt på 49 rytmiske og 22 klassiske. 26 er optaget på klassisk linje, 24 på rytmisk linje, fem på almen musikpædagogik, fem på e-musik. I alt er 60 optaget.

20 rytmiske er optaget i Aalborg.

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Odense og Esbjerg:

Bachelor, Odense:

Klassisk linje: 31 ansøgere: 22 fra Danmark og 9 fra udlandet. Af de 22 danske har 19 taget MGK. 14 optaget, heraf 10 fra Danmark – 8 af dem har taget MGK.

Rytmisk linje: 49 ansøgere: 35 fra Danmark og 14 fra udlandet. Af de 35 danske har 23 taget MGK. 10 optaget, 9 af dem har MGK.

Bachelor, Esbjerg:

Klassisk linje: 6 ansøgere, 5 optaget, 4 af dem med MGK.

Rytmisk linje: 5 ansøgere, 5 optaget, 4 af dem med MGK.

Folkemusiklinjen: 6 ansøgere, 3 optaget, 2 af dem med MGK.

Elektronisk musk og lydkunst: 19 ansøgere, 4 optaget, 2 af dem med MGK.

Desuden er der optaget 1 på klassisk brobygning og 3 på rytmisk brobygning – 2 af dem med MGK.

Optagelsesprøver

Ansøgere til landets musikkonservatorier skal igennem optagelsesprøver. Ansøgere til klassisk linje skal spille en sats efter eget valg, men af en bestemt sværhedsgrad; de skal spille et stykke musik, de får tilsendt en uges tid før prøven, og ved prøven skal de desuden spille et stykke musik, de ikke har øvet på – prima vista. Derudover skalaer med mere. Består de den praktiske prøve, følger prøver i teori, hørelære og bifagsklaver.

Ansøgere til rytmisk linje skal også spille musik efter eget valg, og her lægges der typisk mere vægt på det personlige udtryk. Gehør, akkompagnement og improvisation er også elementer i optagelsesprøven til rytmisk linje. Ansøgere, der består prøven til rytmisk linje, bliver indkaldt til samtale.

Alle ansøgere vurderes efter syvtrinsskalaen, og typisk er det kun de højeste karakterer, der får giver adgang – i nogle tilfælde er et 10-tal end ikke nok.