Giv talenterne mere spilletid

ARKIV 27.02.2017:
Musikskolerne bør bringe talentudvikling op på et endnu højere niveau, påpeger flere fremtrædende musikere. Vi kan udnytte de økonomiske midler endnu bedre ved at si uambitiøse elever fra og fokusere på de målrettede, medgiver en musikskoleleder.

Af journalist Christine Christiansen

Musikskolerne svigter de ambitiøse elever, mener DR SymfoniOrkestrets 2. solobratschist, Dmitri Golovanov. I et indlæg i Politiken i december 2016 kaldte han danske musikskoler ”ren ynk.”

”Hvis man ikke tager privattimer, har man ikke en chance. Kun musikerbørn og børn af meget ambitiøse forældre bliver til noget,” udtalte bratschisten, der er vokset op i Rusland og uddannet i et musikskolesystem, der udskiller talenter på et meget tidligt stadie.

”I Rusland var det anderledes. Der var kæmpe musikskoler i hver bydel. Jeg fik selv to gange 45 minutters undervisning i violin, hørelære, kammermusik og orkester på et højt niveau hver uge. Det gjorde nok, at jeg kunne få stillingen i København. Jeg har fået rigtig god undervisning,” beskrev han i artiklen.

Musikskoler mangler toppen
Dmitri Golovanov fortryder i dag, at han fik formuleret sin musikskolekritik lidt kantet. Selve budskabet om, at elever med talent skal have mere målrettet undervisning, står han ved.

”Det danske musikskolesystem mangler toppen. Eleverne får typisk 22 og et halvt minuts ugentlig undervisning på deres hovedinstrument. Det er næsten ingenting. De særligt talentfulde børn skal udpeges tidligt og støttes med ekstra undervisning.”

Talentlinjerne, som mange musikskoler har etableret, har bratschisten ikke så meget til overs for. Som han siger: ”Det er fint , at eleverne får både hovedfag, sammenspil og teori – men undervisningen er ikke intensiv nok. Der stilles ikke tilstrækkeligt store krav til de elever, der tidligt ved, at de vil være professionelle musikere.”

Musik ses som hyggebeskæftigelse
Musikskolernes begrænsede fokus på talenter hænger sammen med den ringe respekt, der er for musikerfaget i samfundet, mener bratschisten.

”Professionelle musikere bliver ikke påskønnet. Selv om jeg bestrider en solostilling i DR SymfoniOrkestret og underviser hovedfagsstuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, spørger folk mig fortsat: ’Men hvad laver du ellers?’ Musik anses af mange for at være en hyggebeskæftigelse. Få ved reelt, hvor meget det kræver at ernære sig som professionel musiker.”

Brug sporten som forbillede
Dmitri Golovanov sammenligner musiklivet med sportens og ballettens verden, hvor der hersker en helt anden tradition for at spotte talenter tidligt og træne dem intensivt.

”Som i sport bør der være skoler for særligt begavede musikbørn. Bare én eliteinstitution kunne danne forbillede for alle de andre musikskoler, men det findes ikke. Vi ser derimod musikskolelærere, der underviser i flere instrumenter for at få fyldt deres skema – det er uambitiøst. Hvis der kommer et talentfuldt barn, som vil spille klaver, skal det ikke gå til undervisning i flere år hos en guitarlærer. Børn, der ikke motiveres af fagligt kompetente lærere, ender med at droppe ud af musikskolen.”

Børn bør holdes til ilden
Samtidig har forældrene, der melder deres afkom til musikundervisning, et stort ansvar for børnenes øvning, påpeger bratschisten.

”Mange tror, det er nok at sende barnet til musik – så kører resten automatisk. Men det kræver en enorm støtte fra forældrene, hvis barnet skal blive dygtigt på instrumentet. Typisk lyder det dårligt de første to år; her skal eleven holdes til ilden, og det er der ikke tradition for i Danmark.”

Der er gået slap, nymodens pædagogik i musikundervisningen – man må ikke stille krav, og forløbet er for ustruktureret, mener Dmitri Golovanov.

”Man siger, det tager 10.000 timer at blive god til en disciplin, og der er noget om det. Det kræver et kæmpe øvearbejde og en tidlig målrettet indsats at blive professionel musiker og kunne leve af det. Hvor er det øverste pyramidelag i musikskolerne? Vi skal have flere Nikolaj Znaider-typer i fremtiden.”

Skeptisk over for begrebet talent
Jazzpianisten Mads Bærentzen er uddannet fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium og hos den berømte klaverguru, Kenny Werner, i New York. I dag underviser Bærentzen på Aarhus Musikskoles MGK og på Det Jyske Musikkonservatorium – sideløbende med sit job som pianist i Aarhus Jazz Orchestra. Han er enig i, at det er vigtigt at motivere børn til at øve sig, når de melder sig ind i musikskolen. Idéen om, at børn med særlige evner skal udskilles tidligt, er han mere skeptisk overfor.

”Talent er en lille del. Selv var jeg ikke et udpræget talent, da jeg kom ind på konservatoriet. Men jeg øvede mig mere end de fleste andre og endte derfor som den første rytmiske musiker, der fik debut fra solistklassen.”

Savner fokus på fordybelse
I USA studsede hans underviser, Kenny Werner, også over den megen snak om musisk talent.
”Han fremhævede til gengæld flair for indlæring: At kunne omsætte musikundervisning til egne færdigheder og sortere kvalificeret i det input, man får fra sine lærere, var i Werners optik det altafgørende,” refererer Bærentzen, der også på det overordnede samfundsplan savner fokus på, hvad en professionel musikerkarriere kræver.

”Fordybelse er ikke i højsædet for tiden. Men det er nødvendigt, når det handler om at dygtiggøre sig på et instrument,” pointerer pianisten.

X Factor ødelægger musiklivet
Han kritiserer tv-programmer som X Factor for at give folk et urealistisk billede af, hvor let man kan skabe sig en musikerkarriere.

”X Factor har haft en kedelig konsekvens. Ved DR reelt, hvor meget programmet har ødelagt? Programmet giver folk en forvrænget idé om, hvad det vil sige at være og blive musiker. Mange seere tænker: ’Hvad skal vi med lange musikeruddannelser, når stjernerne går direkte fra gaden til tv-scenen?’ I praksis spiller X Factor-idolerne blot kopinumre. Der ligger ingen langsigtet arbejdsproces bag det, de kan, og kort efter berømmelsen er de glemt. Den professionelle musik betaler en høj pris på den konto. Hvorfor skal netop musikken holde for i det forum,” undrer pianisten sig.

Musikskoler bør undgå nemme løsninger
I realiteten findes der ingen lette genveje, hvis man vil have teknisk overskud på instrumentet, understreger Mads Bærentzen.

”Mange børn hægtes af, når de opdager, at det tager årtier at blive virtuos. I en tid med et enormt bombardement af konkurrerende fritidstilbud finder de fleste noget andet, de hurtigere kan beherske.”

Det enorme udbud af aktiviteter kan i sig selv blokere for fordybelse, oplever pianisten.
”Man ser børn, der zapper rundt uden at blive rigtig gode til noget.”

Her må musikskolen være ærlig om, at der ingen nem løsning findes inden for musik.

”Der skal en portion slid og dedikation til, før det giver afkast på instrumentet. Det er vigtigt, at musikskolen ikke vælger nemme løsninger for at tækkes flest mulige elever. Man prøver at springe over nogle øveled ved at lade børn spille i ensemble fra dag ét, fordi samspil rummer et socialt aspekt. Men musikalsk batter dette pædagogiske trick ikke. Først når børn behersker instrumentet på et rimeligt niveau, får de glæde af at spille sammen.”

Holder fast i god teknik
Som underviser på MGK og konservatoriet holder han fast i at formidle den solide teknik til sine elever.

”Jeg ser de unge møde op med ambitioner – her er det vigtigt at give dem de tekniske redskaber, de har brug for. De fleste er åbne over for den ballast og erfaring, jeg kommer med, som kan inspirere dem og bringe dem videre mod deres musikalske mål.”

Talenter får ekstra tid
En institution, som bratschisten Dmitri Golovanov fremhæver for talentarbejde, er Holstebro Musikskole.

”Vi har en talentlinje med 15 elever i alderen ni til 20 år. Efter en bestået optagelsesprøve får de udvidet hovedfagsundervisning på 40 minutter ugentligt samt teori og hørelære, og de deltager i orkester- og ensemblespil ud fra deres individuelle niveau,” fortæller Jens Dammeyer Sørensen, der er musikskoleleder i Holstebro.

Målet er at ruste de unge til at søge videre på MGK, hvor de kan forberede sig til optagelsesprøven på konservatoriet.

Det sociale aspekt er vigtigt
I musikskolelederens øjne er det sociale aspekt essentielt for talenteleverne.

”Det er vigtigt, at gruppen føler et fællesskab. Derfor laver vi også talent-fagdage, hvor eksterne undervisere kommer og inspirerer de unge.

Sammen med de øvrige musikskoler i lokalområdet har Holstebro Musikskole etableret ”Talentsamarbejde Midt Vest”.

”Vi søger sammen midler til fælles aktiviteter. Det er en succes, og vi prøver herved at skabe synlighed omkring musiskolen. Ambitionen er også, at talenteleverne danner netværk med hinanden,” fortæller lederen, der sideløbende samarbejder med Orkesterefterskolen i Holstebro om musikalske projekter.

”Vi fokuserer på at bringe elever sammen. Det er ensomt at være soloelev på musikskolen uden et socialt netværk,” påpeger han og trækker ligeledes parallel til sport: ”For spillerne er seancen i omklædningsrummet lige så vigtigt som kampen på banen. Her skal vi kunne konkurrere med andre fritidstilbud.”

Eleverne skal levere
På Aarhus Musikskole hilser leder Lars-Ole Vestergaard kritikken fra Dmitri Golovanov velkommen. Han erklærer sig enig i, at musikskolerne i fremtiden skal gøre mere for elever med særlige forudsætninger.

”Musikskolerne skal screene børn fra den brede befolkning. Alle børn bør stifte bekendtskab med musik, og samarbejdet med folkeskolerne er i den sammenhæng vigtigt. Men vi skal have et bedre beredskab over for elever, der udviser særlige evner, lyst, talent,” opfordrer han og lufter en vision, han ved kan klinge kontroversiel: ”Det skal være ok for musikskolen at skille de børn fra, der ikke er ambitiøse, mens de fagligt stærke skal have en bedre mulighed for at udvikle deres talent. Musikskolens opgave er ikke at skabe hyggerum for eleverne – børnene skal levere, når de tager lærerkapaciteternes tid. Skal talenterne fremmes, må andre ting nedprioriteres. Den selektion gør ondt på nogen, men musikskolernes penge er ikke ubegrænsede.”

Musikskolens midler kan bruges bedre
Lars-Ole Vestergaard fremhæver MGK som en unik forskole til konservatoriet.

”Men det kniber med at få tilstrækkelig mange talenter gjort gode nok til MGK. Her må vi arbejde endnu mere bevidst, hvis danske musikere skal kunne konkurrere med internationale kandidater om de faste jobs i musiklivet.”

Det handler om at sætte ind i tide med at udskille de børn, der kan og vil.

”Her har vi en udfordring i et socialdemokratisk funderet samfund, hvor lighedstanken hersker. Vi skal ikke have østeuropæiske tilstande; de matcher ikke dansk mentalitet. Men jeg har for nylig haft besøg af finske gæsteundervisere, der har succes med at drive skoler for børn med særlige interesser inden for både sport og musik,” beskriver han.

”Det er vigtigt, at vi fortsat arbejder i bredden. Men vi skal turde diskutere, om flere elever skal have særlige tilbud, og om vi kan bruge musikskolens offentlige midler endnu bedre. Det kræver en lang politisk kamp at få større fokus på talentudvikling.”

Ræk ud og del viden
Aarhus Musikskole har succes med akademier, hvor elever under MGK-niveau arbejder sammen med MGK-eleverne – og bliver inspireret af dem.

”Vi er heldige at operere i et miljø tæt på konservatoriet og et rigt professionelt musikmiljø. Men også de mindre kommuner skal tage talentudvikling alvorligt. De dygtige elever skal bringes videre.”

Over hele linjen skal musikinstitutionerne styrke samarbejdet, siger Lars-Ole Vestergaard.
”Også konservatorierne bør række ud og interessere sig for, hvad der sker på musikskolerne. Vi er samarbejdspartnere, og ingen mister noget ved at dele viden.”

Derudover handler det for musikskolerne hele tiden om at søge inspiration udefra.

”Vi skal tiltrække dygtige gæstelærere og sende vores ambitiøse elever af sted til projekter både nationalt og internationalt. De skal hele tiden stimuleres med nye input, så de får lyst at fortsætte. Ved at forstærke indsatsen for talenterne løfter vi alle. Jo mere vi sætter ind nu, jo bedre.”