Det nordiske samarbejde blev sat op i gear på stor konference

ARKIV 30.09.2015:
80 deltagere fra de nordiske lande mødtes på en to-dages konference i Aalborg og fik understreget, at samarbejde og netværk er godt brændstof for musik- og kulturskolernes udvikling.

Af Martin Blom Hansen

”Vi er mere ens, end vi tror i Norden, og vi bruger hinanden for lidt,” sagde kulturminister Bertel Haarder (V), da han besøgte konferencen ”Nordiske Musik- og Kulturskoler” i Musikkens Hus i Aalborg.

Ministeren lagde i sin tale vægt på talentudviklingen og brugte behændigt en reference til H.C. Andersen: ”Jeg tror, at I ude på de nordiske musik- og kulturskoler udklækker mange svaner.”

De to udsagn fra den danske kulturminister indrammede på mange måder konferencens indhold. Mødet mellem de mange nordiske aktører inden for musik- og kulturskolernes verden gav god mulighed for at opridse både forskelle og ligheder landene imellem. Konferencen var samtidig et uvurderligt netværksmøde med tid og plads til både plenumdebat, workshops og de mere uformelle samtaler. Og der var meget at tale om. For eksempel den politiske og nationale bevågenhed i forhold til musik- og kulturskolerne, spørgsmålet om uddannelse af undervisere, hvordan tiltrækker skolerne børn og unge samt ikke mindst problematikken med både at rumme toppen af talenterne og samtidig sikre bredden. Svaner og grimme ællinger medregnet.

Fakta og formål
Benedicte Christiansen, sekretariatsleder i Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL, indledte konferencen med at pege på konferencens formål: ”At organisationsrepræsentanter, musik- og kulturskoleledere, politikere og embedsfolk får et stærkere billede af forskelle og ligheder, og at man via en fælles indsats kan forbedre og udvikle skolerne.”

Grundlaget for debatten på konferencen var en række indlæg spækket med fakta og faglig tyngde. Blandt andet om en kommende svensk undersøgelse, der skal forberede en national strategi for kulturskolerne i Sverige, OECD-rapporten ”Art for Art’s sake” – om kunstnerisk uddannelse og effekten på ikke-kunstneriske fagområder – samt en tysk undersøgelse om lige adgang til musikundervisning.

Debatten kørte livligt ude ved bordene, hvor deltagerne på forhånd var blandet, så man fik lejlighed til at snakke på tværs af landegrænserne.

National målsætning i fokus
En række korte oplæg fra repræsentanter for Sverige, Norge, Finland og Danmark slog en fælles tone an. Nemlig hvordan de pågældende lande ser på musik- og kulturskolerne i en national sammenhæng.

I Danmark samler interessen sig især om folkeskolereformen med det forpligtende samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Arbejdet er som bekendt i fuld gang i kommunerne, og fortællingerne om de mange tiltag og initiativer vakte tydeligvis interesse hos de øvrige nordiske deltagere.

I Sverige går man i retning mod en ny national strategi for musik- og kulturskolerne, der hidtil har været et rent kommunalt anliggende. Forude ligger – med den kommende undersøgelse som materiale – blandt andet spørgsmålet om uddannelse af undervisere til kulturskolerne.

I Norge er en ny national rammeplan på vej. Den skal være klar i 2016, og det er Norsk Kulturskoleråd, der står bag. Overskriften er ”Kulturskole for mangfold og fordypning”, og et vigtigt mål er fælles fagplaner for dans, musik, skrivning, teater og visuel kunst.

I Finland er historikken lidt anderledes end i de øvrige nordiske lande. Finland påbegyndte efter 2. Verdenskrig en systematisk opbygning af nye stadsorkestre og gjorde musikuddannelse til et ret markant kerneområde. Musikskoler og konservatorier er tæt forbundne, og Leif Nystén fra Finlands Musikskoleorganisation påpegede, at de nationale strategier, som nu bliver diskuteret i nabolandene, har været en realitet i Finland i mange år.

Visioner i Norge
Heidi Hesselberg Løken, næstformand i Norsk Kulturskoleråd, mener, at en af de store udfordringer er at gøre kulturskolernes tilbud mere tydelige.

”Vi arbejder med flere trin i kulturskolerne. Men alle skal være enige om, hvilken retning vi skal, hvad en kulturskole er, og hvad børnene skal lære. Arbejdet med denne rammeplan skal være færdigt i 2016 og hænger sammen med visionen for kulturskolerne,” siger Heidi Hesselberg Løken.

Den politiske banehalvdel er vigtig, understreger hun, og samtidig skal der være vægt bag ønsket om en ”kulturskole for alle”.

”Der skal være en tredeling. Vi skal være åbne over for de børn og unge, der vil smage lidt på det. Det er trin ét. Trin to er for dem, der ønsker at være med hele året, og trin tre er talenterne. Vi skal være noget for alle.”

Svenske indspark
I Sverige skal musik- og kulturskolerne være mere modige og klar til at slippe noget af det velkendte. Det mener Inger Carlonberg, ordførende i Kulturskolerådet i Sverige.

”Den store udfordring er at kunne lytte til børnene og forstå samtiden. Børn i dag har lyttet til langt mere musik, end deres lærere har. Via film, computerspil og så videre. Men de har ikke så mange kundskaber i forhold til selv at spille. Der er en uoverensstemmelse mellem det, børnene lytter til, og det, der kommer ud af instrumentet, når de selv spiller. Med andre ord: Det tager lang tid at lære sig et instrument. Det kræver tålmodighed, som er en mangelvare,” siger Inger Carlonberg.

Med den kommende svenske ”utredning” om musik- og kulturskolerne i sigte er den nordiske konference et godt bidrag.

”Vi har samme spørgsmål og udfordringer. Så konferencen her mellem fagpersoner, politikere og beslutningstagere er vigtig. Vi er et område med relativt få penge, så det har stor betydning,  at vi taler sammen og udvikler skolerne,” siger Inger Carlonberg.

Tilfredshed med konferencen
Nina Ulf Jørgensen, generalsekretær i Damusa, som var medarrangør af konferencen, var yderst tilfreds med de to dage.

”Det var en succes. Alene det at bringe disse 80 mennesker fra otte nordiske lande og selvstyreområder sammen, var unikt. Det var den første konference om kulturskoler, som blev etableret inden for rammerne af det officielle nordiske samarbejde. Vi har fået god feedback fra deltagere, der har fået meget ud af at møde både kolleger fra deres egne hjemlande og kolleger fra andre lande. Opmærksomheden på musik- og kulturskolerne højnes, fordi der er opbakning på ministerniveau. Ønsket var, at konferencen skulle være afsæt for mere kvalificeret samarbejde, og det er lykkedes, mener vi. Helt konkret er der som følge af konferencen et ønske om en fælles nordisk udgave af skolemix.dk – hjemmesiden om samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler, som netop er lanceret herhjemme,” siger Nina Ulf Jørgensen.

  • Arkiv



  • Copyright 2019

  • linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram