Debat om musikalske læringsmiljøer

ARKIV 04.05.2017:
Tonen var positiv, og debatlysten boblede blandt de mange repræsentanter fra landets musikalske læringsmiljøer, som i april mødtes til en konference i København.

Af Christine Christiansen

Landets musikalske læringsmiljøer bobler af klanglig idérigdom. Det stod klart efter konferencen om emnet, som Professionshøjskolen Metropol, Rytmisk Musikkonservatorium, DPU og Sankt Annæ Gymnasium indbød til den sidste fredag i april.

Ved bordene i det propfyldte MBK-kursuslokale i København flokkedes fagfolk fra folkeskoler, friskoler, offentlige og private musikskoler, musikpædagogiske uddannelser og faglige organisationer for at udveksle erfaringer og drøfte fremtidsperspektiver.

”Formålet med konferencen var at få fagfolk til at mødes på kryds og tværs og give dem inspiration ved at vise dem det mylder af gode musikalske læringsmiljøer for børn og unge, som kører aktivt på landsplan,” fortæller Signe Adrian, der er lektor i musik på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København.

Musikskole cykler på Amager
På konferencen fremlagde syv forskellige repræsentanter fra landets musikalske læringsmiljøer en varieret vifte af projekter: Den cyklende Musikskole viste, hvordan man bringer instrumenter og undervisning ud på Amager til børn, der ellers ikke har adgang til at beskæftige sig med musik. Hjørring var præsenteret med et El Sistema-inspireret tiltag, hvor musikskolen inviterer elever i både folkeskoler og friskoler til at spille i et orkester. Og Sisse Tomczyk, der driver musikskolen Zag du Gaf på Nørrebro, demonstrerede, hvordan hun her lader børn med ADHD, autisme og andre psykiske og fysiske udfordringer musicere sammen med raske børn i et stort slagtøjsband.

Kig ind i forskellige fagverdener
Signe Adrian er opmærksom på, at repræsentanterne fra de mange typer musikalske læringsmiljøer tænker i mange retninger.

”Helt naturligt er folk optagede af forskellige ting, og vi arbejder alle med musikformidling på hver vores måde. De mange musikalske læringsmiljøer er kendetegnet ved, at de har forskellige formål – det er fint. En styrke på konferencen var netop, at vi fik et kig ind i hinandens fagverdener. Vores respektive fokus i hverdagen på, at ’det er sådan her, tingene skal være’ blev udfordret på den gode måde,” beskriver hun.

Sæt morgensang på skemaet
For Signe Adrian handler det netop om at favne bredt, når man beskæftiger sig med musikalske læringsmiljøer.

”Det er oplagt at tage afsæt i folkeskolen, fordi den er børns naturlige samlingssted. En del af målet med konferencen var da også at styrke samarbejdet mellem musikskole og folkeskole. Men sideløbende tænker vi musik ind i f.eks. SFO’erne.”

Herudover kan nærmiljøer byde ind. Det behøver ikke være med aktiviteter, der afvikles i skoletiden, og undervisningsformen behøver ikke altid at være den klassiske med en lærer foran en flok elever. Børn og unge kan også inspirere hinanden gensidigt til fælles musikalske aktiviteter, opfordrer Signe Adrian.

På den musikalske front kan folkeskolerne tilmed rykke på egne initiativer.

”Måske har en skole endnu ikke sat morgensang på skemaet. Hvordan styrker man så dette? Her skal vi få øje på hinanden og trække på de tiltag, der virker. Med små midler kan man mange steder højne niveauet ved at tage konkrete initiativer, der nærer de musikalske læringsmiljøer.”

Folkeskoler med og uden en musikkultur
Finn Holst, der er ekstern lektor på DPU, har en årrække forsket i samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler. På konferencen holdt han oplægget ’Musikalske læringsmiljøer – nye forståelser – mangfoldighed og potentialer’. Heri gjorde han bl.a. status over samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler, som det udspiller sig efter skolereformens ikrafttræden.
Reformen foreskriver et gensidigt samarbejde, som omfatter både planlægning og gennemførelse af undervisningen. Men Finn Holst øjner et a-hold og et b-hold blandt folkeskolerne.

”A-folkeskolerne har en musikkultur, og musik er del af skolens værdisæt, mens det på b-folkeskolerne ikke tilfældet. På b-folkeskolerne har musikskolerne et problem med at etablere et frugtbart og ligeværdigt samarbejde. Musikskolen er typisk velkommen på b-folkeskolerne, men det gensidige samarbejde omkring undervisningen bliver ofte ikke praktiseret. Herved integreres musikken ikke i folkeskolerne, og der skabes intet varigt musikalsk miljø,” vurderer han.

Efterlyser ligeværdige partnerskaber
Finn Holst efterlyser, at endnu flere folkeskoler og musikskoler danner de gensidige samarbejdsrelationer, som der lægges op til i reformen.

”Meningen er ikke, at musikskolerne skal komme og diske op med en færdigret på folkeskolerne. De to institutioner burde indgå et partnerskab, hvor begge bidrager ligeværdigt til en samarbejdende musikundervisning. Nye musikalske læringsmiljøer, der her opstår, viser sig nemlig at have et betydningsfuldt udviklingspotentiale med gevinster for musikundervisningen både i folkeskolen og i musikskolen,” understregede Finn Holst i sit indlæg.

Forskellighed ses som en styrke
Ligesom Signe Adrian oplevede lektoren, at konferencen peger fremad mod bedre undervisning i både musikskole og folkeskole.

”Det var fantastisk at observere de mange mennesker fra forskellige dele af læringsmiljøet, som på hver deres måde fremlagde interessante projekter. Fokus var på indholdet, og alle miljøets repræsentanter blev mødt med interesse og åbenhed,” roser Finn Holst og tilføjer:
”Der har før været en fragmenteringstendens i musikmiljøet; det har været en svaghed.
På konferencen var der en klar forståelse af, at forskellighed er en styrke. Der herskede en atmosfære, hvor alle fokuserede på indholdet og det overordnede mål og respekterede hinandens fagligheder og synspunkter. Det er meget glædeligt.”

Skab politisk bevågenhed
Konferencen bød også på en gruppedebat, hvor deltagerne på kryds og tværs af institutioner drøftede fremtidsperspektiverne på læringsfeltet.

Som afrunding på den intense dag holdt rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann en peptalk, hvori han opfordrede musikkens fagfolk til at formulere deres visioner klart, så de bliver spiselige for landets øverste beslutningstagere og taler ind i deres politiske virkelighed.

”Jeres aktivisme skal omsættes til kontante, konkrete teser, som de ledende politikere forstår. Pas på med at blive for indforståede; musikken har brug for en politisk stemme. Hvor var I f.eks. henne, da uddannelsesminister Søren Pind først på året fremlagde sin dannelsesdagsorden?,” lød det fra rektoren.

Fra små cirkler til politisk topniveau
Signe Adrian erkender, at læringsmiljøerne her har en udfordring:
”Lige nu er vi små cirkler i hver vores verden. Hvordan bliver vi mere tydelige i det store politiske system? Det har vi endnu ikke et færdigt svar på, men vi prøver fremadrettet at pejle os ind på, hvad vi konkret kan gøre for at trænge igennem med vores synspunkter på det politiske niveau.”

Ud af offerrollen
Her skal miljøet ud af offerrollen, understreger hun.

”Vi hører for mange negative historier i medierne – om et lavt niveau blandt musikundervisere og en negligering af musik i f.eks. folkeskolen. Men at fokusere på, at økonomiske nedskæringer og en generel underprioritering af musikken er synd for miljøet, er ikke vejen frem for os. Konferencen satte fokus på de positive historier; dem skal vi nu kommunikere bredere ud. Det handler om at samle kræfterne og gøre visionerne til virkelighed i fællesskab. Nu skal vi sætte energi ind på, hvordan vi kommer videre.”

Dialogen fortsætter på Facebook
Der er de næste måneder lagt op til en grundig evaluering af og opsamling på konferencen. De mange faglige input fra dagen samles i en antologi, der udkommer ultimo året, og en fortsættelse af dialogen og samarbejdet sker i netværksfora og Facebook-grupper, forsikrer Signe Adrian.

”I evalueringsarbejdet vil vi spotte de ting, der kan hjælpe os med at blive endnu mere tydelige på den politiske scene,” siger hun og uddyber: ”Vores netværk har kørt i halvandet år. Det arbejde fortsætter med fysiske møder i efteråret og næste forår med specifikke emner på dagsordenen og med faglig bredde som overskrift. Vores Facebook-side er også dynamisk. Den sikrer, at debatten ikke kun er en københavnerting. Generelt er der stemning for at brede debatten endnu mere ud i landet. Det vil være cool med nogle lokale netværk.”

Kort om konferencen “Gode musikalske læringsmiljøer”

Konferencen fandt sted fredag den 28. april i MBK’s kursuslokaler i København og var organiseret af Professionshøjskolen Metropol, Rytmisk Musikkonservatorium, DPU og Sankt Annæ Gymnasium.

En bred skare af repræsentanter fra folkeskoler, friskoler, offentlige og private musikskoler, musikpædagogiske uddannelser og faglige organisationer deltog i debatten.

Se det fulde konferenceprogram og oplægsholderne på www.musiknetvaerk.dk