De stryger sig til stærke sprogkundskaber

ARKIV 30.04.2016:
Morsø Suzuki Musikskole har succes med at undervise elever fra kommunens modtagerklasser i violin. Når børnene lytter til musikken og imiterer den på instrumentet, får de lettere ved at lære det danske sprog.

Af Christine Christiansen

For tre år siden trådte den første violinelev fra en af kommunens modtagerklasser ind på Morsø Suzuki Musikskole. Pigen, der har kurdisk baggrund, havde boet i Danmark i tre måneder. Hun beherskede kun få danske fraser.

”En fordel ved Suzuki-metoden er, at indstuderingen de første måneder foregår nonverbalt. Børnene er heller ikke bundet af et visuelt nodebillede i starten. De lærer alt det lavpraktiske – at holde på buen og instrumentet og at spille – ved at aflæse mit kropssprog. På den måde kan jeg kommunikere med dem, selv om de endnu ikke forstår så meget dansk,” fortæller Hanne Skou, der er leder af Morsø Suzuki Musikskole og underviser børn med både dansk og anden etnisk baggrund i violin.

Musik smitter af på sprogindlæring
I denne sæson har den selvejende musikskole givet fripladser til fire børn fra områdets modtageklasser.

”De fleste børn kommer fra Syrien. De havde kun været i Danmark i få måneder, da de startede med at spille. Det hele var meget nyt for dem, og deres danske ordforråd var sparsomt,” husker musikskolelederen.

Hun er meget bevidst om at skabe ro omkring undervisningen. Denne ro kan børnene overføre, når de arbejder med at lære det danske sprog.

”Jeg er overbevist om, at musikken smitter positivt af på børnenes sproglige indlæring,” siger hun.

På Suzuki-musikskolen får alle elever en cd med hjem med den musik, de skal lære at spille – en blanding af klassiske stykker, film- og spillemandsmusik. De lærer at lytte opmærksomt. Det øger børnenes koncentration, og de får lettere ved at tilegne sig det danske sprog, oplever underviseren.

”Violinen har jo fire strenge, og du skal koordinere, stryge og lytte for at kunne spille rent. Det skærper både dit musik- og dit sprogøre. Der er ingen tvivl om, at børnene kan bruge det, de lærer her, i mange andre sammenhænge.”

Koncerter for kammeraterne
Suzuki-børnene spiller fra starten små, sammenhængende musikstykker. Det styrker deres selvtillid, at de hurtigt kan stryge en rigtig melodi frem på instrumentet.

”Så kommer de glade og fortæller, at de har spillet for kammeraterne i deres klasser. Det er positivt, at børnene mærker, at deres fordybelse i og fremskridt på instrumentet giver resultat og bliver anerkendt.”

Violiner, buer og kasser låner eleverne på musikskolen.

”Børnene viser en utrolig stor stolthed og tager ansvar for at behandle instrumentet ordentligt,” roser Hanne Skou.

Opfanger musikudtryk
Et centralt element i Suzuki-metoden er at gentage verbale udtryk, så børnene bliver fortrolige med dem.

”Jeg bruger de samme ord om og om igen i undervisningen – ord, som børnene hurtigt opfanger og husker. Det kan være musikbegreber som ’allegro’, ’forte’, ’piano’, ’nedstrøg’ og ’opstrøg’,” opremser Hanne Skou.

”Det er vigtigt at have sproget med i læringsprocessen, og børnene vil gerne kommunikere verbalt; de gentager ivrigt de musikudtryk, som jeg bruger. Nogle børn opfanger ordene hurtigt – for andre tager det lidt længere tid.”

Fælles for de mindre børn er, at de kan ikke kan rumme alt for lange verbale forklaringer. ”Derfor bruger jeg aktivt mit kropssprog og lader dem imitere det, jeg spiller. Det gør dem fokuserede.”

Forældre er med i undervisningen
På musikskolen får børnene individuel undervisning en gang om ugen. Derudover deltager de i fællestimer og sammenspilsundervisning på hold.

”Tidligt bliver de trænet i at optræde ved koncerter på skolen og ude i lokalmiljøet,” fortæller Hanne Skou, der også knytter forældrene tæt til skolen.

”De mindre børn har de voksne med i undervisningen, og det er vigtigt, at forældrene kommer til koncerterne. At både elever og forældre har deres faste gang på skolen, giver en gensidig respekt.”

Et krævende instrument
En grundfaktor i Suzuki-metoden er, at forældrene støtter børnene ved at øve regelmæssigt med dem. Nogle kan finde roen til at forberede sig i hverdagen derhjemme. Andre kan have sværere ved det, hvis familien f.eks. skifter bopæl.

”Der er op- og nedgange i læringskurven, men vi taler om, at der helst skal øves dagligt, så børnene kan flytte sig,” fortæller Hanne Skou.

Suzuki-systemet er bygget systematisk op; man kan ikke skyde genvej, understreger hun.

”I dette projekt er vi dog nødt til at bløde kravene lidt op ved at spille nogle lettere ting. Violinen er et krævende instrument at lære at beherske.”

Børn står på venteliste
De børn fra modtageklasserne, der går på Suzuki-musikskolen, har Hanne Skou udvalgt i samarbejde med to integrationsmedarbejdere i Morsø Kommune.

”Jeg beskriver tilbuddet, og integrationsmedarbejderne hjælper med at finde de børn, der har interessen for og motivationen til at fordybe sig i musikken.”

Projektet evalueres løbende af Morsø Suzuki Musikskole og kommunen qua integrationsmedarbejderne.

”Her taler vi om, hvordan det går, og hvad børnene får ud af at lære at spille. Fra integrationsmedarbejderne hører jeg også, at musikundervisningen har en stor betydning for det enkelte barn. Vi har et godt samarbejde,” fortæller Hanne Skou, der med tiden håber at kunne give endnu flere børn i modtageklasserne mulighed for at spille – og herved få lettere ved at overvinde sprogbarriererne i hverdagen.

”Det handler alt sammen af økonomi; jeg kan jo ikke lige tage 20 børn ind på fripladser i musikskolen,” erkender hun.

Hun håber at kunne fundraise midler, så skolen på sigt kan optage flere elever.

”Vi har en venteliste af børn i modtageklasser, der gerne vil starte. Selvfølgelig arbejder vi videre på at give dem muligheden,” lyder det målrettet fra musikskolelederen.

Om Morsø Suzuki Musikskole

Se mere på www.morsoe-suzuki-skole.dk.

Øvrige initiativer

Aarhus Musikskole sætter fokus på musik og integration

Svensk konference om flygtningebørn og kulturskoler