Basun og benzin på samme skole


ARKIV 01.02.2017:
Musikskole og ungdomsskole er blevet lagt sammen i flere kommuner. Det kan give nye muligheder, men er ikke uden problemer i forhold til lovgivning, ledelse og bestyrelser.

Af Mona Østerlund

Hvad med en knallertsymfoni? Begrebet er opstået i Billund, hvor kulturskolen og ungdomsskolen siden 1. april 2015 har været under samme organisatoriske hat. Ideen om en event med en knallertsymfoni kom lidt i sjov under en brainstorm, men er ifølge kultur- og ungdomsskolens leder, Per Weile Bak, ikke fuldstændig utænkelig.

”Vi er kun lige begyndt med at finde ud af, hvad vi kan lave sammen. Det vil udvikle sig efterhånden, som vi kan se, hvor der kan være synergier, men vi er i fuld gang og taler om, hvordan vi populært sagt kan skabe sammenhæng mellem basun og benzin,” siger lederen.

For netop det med knallert og knallertkørekort er noget af det, mange af os forbinder med ungdomsskolen, og de unge kan da ganske rigtigt også tage kørekortet på ungdomsskolen, hvor de også kan få olie på fingrene ved at rode med motorer. Plus meget andet. I Billund Kommune kan ungdomsskoleelever blandt andet gå til syning og design, selvforsvar, bagning og jagt.

Derudover rummer Kulturskolen ud over musiktilbud også billedskole, teaterskole, balletskole samt kirkekor og garder, så paletten er stor. At fællesskabet kan føre til nyskabelser, har de allerede vist i Billund. 1. april sidste år var der Kulturnat, og her lavede ungdomsskolens selvforsvarshold koreografi til musikskoleelevers koncert.

I marts i år er der stort kulturshow med både professionelle optrædende og musikskoleelever, og her kommer elever fra ungdomsskolen også i vælten i boder med mad og kager.

”Så samarbejdet kan også fint bare være, at et hold guitarelever spiller, og at der ved siden af står nogle ungdomsskoleelever fra bageholdet og deler kager ud. De to ting klæder hinanden rigtig fint,” siger Per Weile Bak, hvis faglige baggrund er i musikken.

Giver volumen
En af fordelene ved at lægge musik- eller kulturskoler sammen med ungdomsskolen er ifølge Per Weile Bak at blive en større organisation, der fylder mere i det kommunale billede.

”Vi er en mindre kommune, og derfor giver det mening at slå institutionerne sammen. Jeg tror ikke, det vil være den rigtige løsning i alle kommuner,” mener han.

Det er da også typisk mindre kommuner, som indtil nu har valgt den løsning at lægge musik- og ungdomsskole sammen, sådan som det er sket i Middelfart, Kerteminde og Halsnæs Kommuner foruden Billund. Måske er flere på vej – i hvert fald har flere kommuner vist interesse for modellen.

Henrik Simonsen, der er musikskoleleder i Halsnæs, ser også sammenlægningen og samarbejdet som en vej til at fylde mere som skole.

”Vi tænker meget på, at vi skal være synlige i det kommunale billede. Lukker vi os om os selv, lever vi livet farligt som institution. VI skal i stedet nå bredest muligt ud, så det giver mening for kommunen at investere i os,” siger han.

Halsnæs Musikskole udgør sammen med billedskolen og ungdomsskolen Unge- og Kulturcentret i kommunen.

Perspektivet bliver større
Netop det med at tænke bredere er en af de gevinster, John Rasmussen i Middelfart fremhæver ved sammenlægning. Efter 30 år som musikskoleleder i kommunen blev han fra august sidste år leder af den nye fælles ledelse for musikskole, ungdomsskole og 10. klassecenter.

”Vi begynder simpelt hen at få et andet syn på, hvor vores fokus skal være. Selvfølgelig skal musikskolen fortsat tilbyde det, den altid har gjort, men ved at være en del af en organisation, der også arbejder meget med udsatte unge, sådan som det sker i ungdomsskolen, får vi en anden tænkning, og det giver ideer til nye initiativer,” forklarer John Rasmussen.

En af de ideer, der fra næste skoleår bliver en realitet i Middelfart, er tilbud om musikundervisning for bands i de klubber, der hører under ungdomsskolen. Formentlig bliver det med ung til ung-undervisning, hvor fx en talentelev fra musikskolen skal stå for at øve sammen med et band i en klub – med supervision fra en musikskolelærer. Der vil også blive arrangeret MGP i klubberne, hvor musikskolelærere skal arbejde sammen med klubpædagogerne.

Og efter sommerferien kommer der en performancelinje i 10.klassecentret, og her vil der både være undervisere fra ungdomsskolen og musikskolen.

”Det er nogle aktiviteter, som alle musikskoler kan gå med i, uanset om de organisatorisk er slået sammen med ungdomsskolen. Men det er klart, at det har en betydning, at vi nu hører sammen og derfor tænker meget mere i socialt ansvar,” siger John Rasmussen.

Musik i folkeskolen
Når nogle kommuner vælger at slå skolerne sammen, handler det blandt andet om at spare penge ved kun at have én administration. Konstruktionen er endnu så ny, at det ikke har vist sig, om det bliver billigere. I Halsnæs er musikskoleleder Henrik Simonsen skeptisk på det felt.

”Det er ikke så ligetil med en sammenlægning, så som spareøvelse tror jeg ikke, ideen holder,” siger lederen, som til gengæld kan se en fordel i at kunne skabe et spændende ungdomsmiljø.

For eksempel er der i ungdomsskoleregi flere muligheder for at lave kortere forløb, så der fx kunne komme et kursus i sangskrivning i ungdomsskolen, og Henrik Simonsen håber også, de kan skabe nogle gode vilkår for bands, der kan øve i regi af de ungdomsklubber, som nu også er en del af det samlede Unge- og Kulturcenter, som det hedder i Halsnæs.

I Billund har overbygningseleverne i kommunens folkeskoler allerede mulighed for at få sammenspil som valgfag med en musikskolelærer som underviser, og det valgfag kører med succes på tre skoler i dette skoleår.

”Det er et godt eksempel på, hvordan sammenlægningen kan gøre det muligt for os at kombinere nogle fagligheder og give nogle tilbud, vi ellers ikke ville kunne. Organisatorisk kommer musikskolelærerne ud i folkeskolerne som ungdomsskolelærere, og derfor kan vi lave et gratis tilbud om sammenspil, fordi eleverne ikke skal betale for undervisning i ungdomsskolen,” forklarer Per Weile Bak, som forventer, at der med tiden kommer mere af den slags.

Ikke sammen om alt
Selv om musik- og kulturskoler bliver lagt sammen med ungdomsskoler, skal de stadig agere under de to forskellige lovgivninger, der gælder for henholdsvis musikskoler og ungdomsskoler. Og selv om Per Weile Bak kan se spændende perspektiver i at finde nye sammenhænge og synergier i at høre sammen, er der også områder, hvor det ifølge ham ikke giver mening. Et eksempel er processen med ny overenskomst for musikskolelærerne.

”Vi har jo ellers lavet et fælles MED-udvalg, men i overenskomstprocessen, hvor vi skulle dykke ned i fagligheden om, hvad det vil sige at være musikskolelærer, lavede vi nogle arbejdsgrupper blandt dem, så vi ikke skulle spilde ungdomsskolelærernes tid med noget, der ikke var relevant for dem. Sådan noget kan fint lade sig gøre i en sammenlagt institution, hvis blot man sørger for at kommunikere, hvorfor man gør det,” lyder det fra lederen i Billund.

Når vidt forskellige fagligheder skal finde sammen, handler det også om at lære af hinanden – og lære, at der er forskellige måder at agere på. For kulturskolelærere er det fx en fuldstændig naturlig ting, at eleverne skal optræde for andre eller vise, hvad de har arbejdet med. Sådan er det typisk ikke med ungdomsskolefagene, så det kan kræve en ekstra indsats, hvis det nu en dag skulle komme dertil, at de i Billund gør alvor af ideen om den knallertsymfoni – eller en anden event, hvor forskellige fag skal kombineres.

En eller to bestyrelser
Et af de områder, hvor lovgivningen for de to institutioner er forskellig, er bestyrelsen. Ungdomsskolen skal have en bestyrelse, mens musik- og kulturskoler kan have en. I både Billund og Halsnæs er der i dag to bestyrelser. En for ungdomsskoledelen, og en for kulturskolen.

I Halsnæs har de to bestyrelser af og til fællesmøder, mens det i Billund er mere systematisk: de to bestyrelser har møde samme dag, og imellem de to møder er der et fællesmøde, hvor de punkter, som har betydning og interesse for begge områder, er på dagsordenen. Det gælder både økonomi og visioner, og desuden er der en opsamling fra begge afdelinger.

”Det vil være dejligt, hvis vi kan nå dertil, at vi kun har én bestyrelse, og det tror jeg også vil ske en dag. Det satser vi på, men det skal først ske, når tiden er moden til det,” siger Per Weile Bak i Billund.

Indtil videre har skolerne da også markedsført sig hver for sig og fortsat med hver sit logo for at sikre genkendeligheden og den selvstændige profil, men har også en fælles hjemmeside.

I Middelfart har de fra starten valgt kun at have én bestyrelse, som til gengæld er stor, dels fordi arbejdsmarkedets organisationer skal være repræsenteret i ungdomsskolens bestyrelse, dels fordi der er repræsentanter for både forældre og lærere fra alle tre institutioner.

”Vi har valgt at have én bestyrelse her for at sikre, at der bliver arbejdet i én retning i den nye organisation, og selv om det er en stor bestyrelse, har vi indtil videre haft nogle fantastisk gode møder. De tre institutioner fremlægger, hvad der sker de enkelte steder, og det giver en god forståelse for, hvad der rører sig,” lyder meldingen fra John Rasmussen.

Sammenlægningen betyder, at der i stedet for fire forældrerepræsentanter i musikskolens bestyrelse i dag kun er én i den fælles bestyrelse.

Fælles sted og fælles mål
I løbet af i år får ungdomsskolen og kulturskolen i Halsnæs nye, fysiske rammer, når institutionerne med et stort åbningsarrangement flytter sammen i det, der bliver Unge- og Kulturhuset. Samme planer er der i Billund, hvor det er meningen, at de sammenlagte skoler skal samle aktiviteterne i et hus i Billund – og et i Grindsted. Det er de to hovedbyer i den midtjyske kommune. I Middelfart holder administrationen til i den tidligere ungdomsskole, hvor der også er en del undervisning, mens musikskolens undervisning er decentral. Det er dog planen, at der om nogle år skal være en fælles adresse på en midtbyskole.

Lederne pointerer, at de endnu er i den fase, hvor tingene skal prøves af og udvikles. De kan se potentiale og muligheder i at skabe ungeuniverser – og stadig huske, at musikskolen også skal have gode tilbud til børn. De kan også se udfordringer.

”Det er da et eksperiment, også for os som ledelse,” siger Henrik Simonsen, Halsnæs
Han er dog ikke i tvivl om, at det er fremtiden at samarbejde på tværs, og at institutionerne skal åbne sig mere, end de hidtil har gjort.

”Det kan være svært, men for mig at se skal vi hele tiden huske at have afsæt i, at vi godt kan lide børn og unge, og at vi som institution er sat i verden for at arbejde med børn og unge og skabe nogle gode vilkår for dem. Derfra kan vi så arbejde konkret med at finde de rigtige samarbejdsformer, som også gerne skal betyde, at vi kan få fat i nogle af dem, vi ellers ikke har berøring med,” håber Henrik Simonsen.

tema
nyt

  • Arkiv



  • Copyright 2019

  • linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram