Administrativ medarbejder til DMK – Danske Musik- og Kulturskoler

Vil du være med til at understøtte at alle børn og unge har gode muligheder for at møde, udfolde og deltage i fællesskaber om musik, kunst og kultur? I DMK – Danske Musik- og Kulturskoler – søger vi lige nu en administrativ medarbejder til at understøtte arbejdet og bidrage til at opbygge DMK som organisationen.

Servicemindet og struktureret

Vi søger en medarbejder, der er servicemindet og arbejder struktureret med opgaveløsningen.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Administrative opgaver i forbindelse med regnskab og kontingentindbetalinger mv.
  • Telefonbetjening ifbm. henvendelser fra medlemmer, samarbejdspartnere og interessenter
  • Konference- og mødeplanlægning samt afholdelse
  • Referent på møder
  • Servicering af vores generalsekretær og bestyrelse
  • Opdatering af hjemmeside og sociale platforme

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet - evt. akademiuddannet eller med en professionsbachelor i offentlig administration. Mest relevant er, at du har erfaring med: 

  • administrative opgaver
  • IT samt Office-pakken
  • at formulere dig klart i skrift og tale (gerne også på engelsk)

Derudover søger vi en medarbejder, der er imødekommende og positiv i den personlige og telefoniske kontakt med andre, er klar på alsidige arbejdsopgaver og som arbejder systematisk med opgaverne - både selvstændigt og i samarbejde med andre.

Hvem er vi?

DMK er landsorganisation for danske musik- og kulturskoler. Vi repræsenterer musik- og kulturskoler i alle landets 98 kommuner og betjener foreningens bestyrelse. 

Musik- og kulturskolerne tilbyder undervisning i musik og andre kunstneriske fag til børn og unge (jf. musikskoleloven). Det gør skolerne gennem soloundervisning, holdundervisning og en lang række samarbejder med bl.a. skole og dagtilbud. Skolerne har desuden til formål at fremme det lokale musikmiljø og kulturliv og arbejde med talentudvikling. Derudover løfter skolerne en lang række øvrige opgaver i deres respektive kommuner.

I DMK understøtter vi dette arbejde gennem konferencer, kurser, projekter og dialog og samarbejde med politikere, kommuner, kulturinstitutioner, brugere, forskere og internationale parter.

Vores organisation er etableret pr. 1. marts 2019 og er derfor under opbygning. Der er derfor rig mulighed for at være med til at tegne vores endnu lille sekretariat.

Vi har til huse på Vartov i Kbh. K med Københavns Rådhus som nabo.

Du kan læse mere om os på www.danskemusikogkulturskoler.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt mellem 25-30 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt eller senest den 1. januar 2020.

Aftaler om løn sker efter kvalifikationer.

Dit daglige arbejdssted er Vartov, Farvergade 27 D, 3. sal, 1463 Kbh. K.

Spørgsmål og ansøgning

Send din ansøgning (max 1 side), cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 20. november 2019 kl. 12 på info@danskemusikogkulturskoler.dk. Mærk ansøgningen ’Administrativ medarbejder’.

Vi forventer, at afholde samtaler tirsdag den 26. november 2019.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte generalsekretær Lotte Trangbæk på tlf. 42 92 87 94.

Se også jobannoncen på Jobindex her.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram